Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

35 Gyldenløve, P. Lerke, Røtlin, Jens Juel og Hans Nansen, havde alle- rede den 16. Nov. 1671 indgivet Forslag til Christian den Femte om Artiklernes Konfirmation med den Tilføjelse, at ingen maatte ved Optagelsen i Lavet besværes med at skulle gøre Gæstebud. Enhver, der syndede herimod, skulde for sin Person til Straf give 30 Rdl. og for hver Person, som kom til Stede, 20 Rdl., hvilke Penge skulde deles i 3 Dele med henholdsvis Trediedele til Staden, Børnehuset og Angiveren. »Dersom Oldermanden ikke angiver, haver han sin Lavs- rettighed forbrudt og om nogen dygtig Svend det angiver, skal han Lavet i Oldermandens Sted for Intet nyde.« Denne ret skrappe Be- stemmelse i Kollegiets Affattelse blev dog strøgen igen og i dens Sted indsattes det Afsnit, vi allerede kender fra Bergensskraaen, at skulde nogen vilde gøre Gæstebud, da kan det være ham tilladt, naar han i »consumption« giver for Vin, som bliver skænket, 20 Rdl. og for Vildt, som der kan vorde forbrugt, 20 Rdl. Medens Kollegiets Indstilling er fra Efteraaret 1671, saa foreligger der en af daværende Oldermand C. F. Knithel underskreven Ansøgning til »Eksellensen« (Griffenfeld?) af 13. Maj 1672, om Stadfæstelse paa Artiklerne af 1668 i uforandret Skikkelse94), men hertil toges der intet Hensyn, muligt maaske fordi Afgørelsen allerede da var falden. Forøvrigt har Konfirmationen en særlig Interesse ved at være kontrasigneret af Peder Griffenfeld. Med de givne Lavsartikler var kun et midlertidigt Savn afhjulpet. Fremdeles pønsede Regeringen paa en Omdannelse af det hele Lavs- væsen. Sagen forelagdes de forskellige Kollegier til Overvejelse og Betænkninger afgaves i rundeligt Maal. Resultatet blev sluttelig For- ordningen af 23. Dec. 1681 om Lavene i Købstæderne i Danmark. Denne Forordning skulde med et Slag forandre de bestaaende Lavs- forhold, Ondet rives op med Rode. Alle Lavsartikler, undtagen netop de, der ikke stred mod Forordningen, altsaa de af Kongen selv udstedte Artikler, hvortil ibl. a. Barberernes hørte, skulde indtil videre være ophævede og enhver maatte imidlertid ernære sig af sin lærte Profession blot mod at løse Borgerskab95). Der foretoges nu en Revision af alle Lavs Privilegier, hvis Bestemmelser kom til at omfatte ikke blot Haandværkerne i Kjøbenhavn, men alle de Byer i Landet, hvortil de, forsynede med Kancellisegl maatte blive sendte. Med de da givne Privilegier var der nu bragt System i Tingene, og blev de for Lavene gældende Grundlove, saa længe Lavsvæsenet som saadant bestod.