Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

Forfatter: Frederik Wulff

År: 1906

Forlag: Martius Truelsens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 325

UDK: 338.6(489) kjøb

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 376 Forrige Næste
36 Ganske umiddelbart efter 1681 Forordningens Udstedelse maa Politikommissionen have faaet Instruks om at gennemse de Lavene givne Anordninger og Privilegier, thi allerede 23. Marts 1682 afgav den en Betænkning over et af Bartskærerne indgivet Andragende, der fremkom nu ved Kommissionens Gennemsyn af Bartskærernes Lavsartikler. I sit Andragende besværer Amtsmestrene sig over, at Regimentsfeltskærerne betager dem deres Næring og begærer, at de maa betjene Garnisonen og derfor nyde det »Traktement«, som bemeldte Regimentsfeltskærere nu nyder. Hertil udtaler Kommissionen, at det første vel maatte kunde bevilges Bartskærerne, men at de, hvad det sidste angaar, kun skulde nyde »Bækkenpengene« og derhos være forpligtet til at holde dygtige Svende, som, naar Regimenterne skulde paa Marsch, kunde være beredte til at følge, hvorved det Traktement, som Regimentsfeltskærerne nu bekommer, i Fremtiden kunde spares96). Paa denne Henstilling er Kongens Resolution næppe falden ud efter Bartskærernes Ønske, idet der til den ikke i Lavsartiklerne er taget noget Hensyn. Mere Held havde de med nogle andre Bestemmelser, som de, paa Kommissionens Anbefaling af 15. Jan. 1684, naaede at faa ind- førte i de nye Artikler. Dette gælder i hvert Fald for tvendes Ved- kommende. Disse var 1. at ingen maatte blive Svend, førend han var 20 Aar gi., for at han bedre kunde skønne om et Menneskes Legeme; dog kan en Dreng vel træde i Lære, saa tidlig han vilde; 2. at det ikke maatte tilstedes nogen at nedsætte sig i Kongens Riger og Lande paa Barberkunsten uden at være bleven eksamineret og dygtig befunden af det medicinske Fakultet og nogle Mestere her i Staden. Vedrørende den tredie, om end egentlig den første, Bestemmelse i denne Kommissionens Indstilling omhandlende de Barbersvende, der siden de foreskrevne Artikler er overleverede (Nytaar 1683) har bekommet kongelige Breve uden at være eksaminerede, henstiller Kommissionen, om Kongen vil befale, at de som saaledes er privili- gerede maatte blive eksaminerede, førend det tillades dem at ernære sig af Kunsten97). Denne Henstilling tog Kongen forsaavidt senere til Følge, som han under 27. Jan. 1685 udsteder en Befaling, hvori han bl. a. byder, at de, som ikke har taget Borgerskab, ikke erlagt deres Rettighed