Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse
Forfatter: Frederik Wulff
År: 1906
Forlag: Martius Truelsens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 325
UDK: 338.6(489) kjøb
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
37
til Lavet eller ladet sig eksaminere, uden videre Ophold skal »præ-
stere og efterkomme«, hvad Bartskærerlavets Artikler i saa Henseende
paabyder, saa fremt de vil Lavs Rettighed nyde og beholde98). Endelig
kan, som et sidste Led i Forarbejderne til Udfærdigelsen af 1684
Artiklerne, nævnes, at Mester Philip Haqvart har udarbejdet og ind-
sendt et paa Tysk affattet Forslag angaaende samtlige Kirurger og
Barberer i Kjøbenhavn, hvilket Forslag blev læst i Politikommissionen
15. Jan. 1684.
Bartskær-Laugsarticler i Kjøbenhavn og Christianshavn er af 29.
April 1684, forøvrigt s. A. og D. som Malerlavets99), Giarmesternes,
Handskemagernes, Færgemændenes m. fl. andre Lavs Artikler. Ved
disse finder der en betydelig Forøgelse af Amtsbarberer Sted, idet
Tallet nu stiger med 9, altsaa til 21 Mestere, »som Bartskærkunsten
vel kunde forestaa«. Samtidig paalægges der de Indtrædende i Lavet
en Afgift af 300 Rdl. til Deling blandt de Mestere, der alt forud er
i dette, og andre 300 Rdl. til Forgængerens Efterladte i Embedet.
Forordningen af 1681 ophæver Fordringen om Fødselsbreve, hvad jo
ganske vist ikke blot var en Lettelse, men ogsaa en Retfærdighed
overfor den Lavssøgende, til Gengæld skærpes Adgangsbetingelserne
ved den forhøjede Afgift. Denne erstattedes dog halvvejs hans Efterladte
ved hans Død, idet de 300 Rdl., som hans Efterfølger maatte betale,
ubeskaaret tilfaldt dem. Ligesom i to af de førnævnte Lavsartikler
er der ogsaa her Forbud mod Gæstebud under en Bøde af 30 Rdl.
For at tvinge Barbererne ind i Lavet og for i det Hele at forhindre
ulovlig Virksomhed, blev der sat stor Straf for Enhver, der gik Amts-
mesterne i Næringen, Bestemmelser, der særlig rettedes mod Barber-
svende eller andre, civile og militære, Fuskere.
Paa en kendelig Maade tager denne Skraa Afstand fra alle hid-
tidige Barberskraaer. Allerede i Omfang er den mindre, Artiklerne
færre. Der dvæles nu udelukkende ved Forholdet til Næringen,
Staten og den ydre Verden overhovedet, ikke ved Forholdet til det
indre Liv. Alle Ordensbestemmelser er bortfaldet og med dem Vrimlen
af Bødestraffene. Det indskærpes nu ikke længer Medlemmerne, hvor-
ledes de passende bør opføre sig ved Sammenkomster, end ikke, at de
bør komme til Stede, naar Oldermanden stævner dem. Ejheller tales
der om, at Medlemmerne skal være Oldermanden hørig og lydig,
undlade at gøre Larm og Spektakler i Mødet, tale grove og usømme-
lige Ord, bande, true og undsige hinanden, ligesom der ikke længere
nu er fastsat en af Oldermanden og Bisidderne dannet Domstol