Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

37 til Lavet eller ladet sig eksaminere, uden videre Ophold skal »præ- stere og efterkomme«, hvad Bartskærerlavets Artikler i saa Henseende paabyder, saa fremt de vil Lavs Rettighed nyde og beholde98). Endelig kan, som et sidste Led i Forarbejderne til Udfærdigelsen af 1684 Artiklerne, nævnes, at Mester Philip Haqvart har udarbejdet og ind- sendt et paa Tysk affattet Forslag angaaende samtlige Kirurger og Barberer i Kjøbenhavn, hvilket Forslag blev læst i Politikommissionen 15. Jan. 1684. Bartskær-Laugsarticler i Kjøbenhavn og Christianshavn er af 29. April 1684, forøvrigt s. A. og D. som Malerlavets99), Giarmesternes, Handskemagernes, Færgemændenes m. fl. andre Lavs Artikler. Ved disse finder der en betydelig Forøgelse af Amtsbarberer Sted, idet Tallet nu stiger med 9, altsaa til 21 Mestere, »som Bartskærkunsten vel kunde forestaa«. Samtidig paalægges der de Indtrædende i Lavet en Afgift af 300 Rdl. til Deling blandt de Mestere, der alt forud er i dette, og andre 300 Rdl. til Forgængerens Efterladte i Embedet. Forordningen af 1681 ophæver Fordringen om Fødselsbreve, hvad jo ganske vist ikke blot var en Lettelse, men ogsaa en Retfærdighed overfor den Lavssøgende, til Gengæld skærpes Adgangsbetingelserne ved den forhøjede Afgift. Denne erstattedes dog halvvejs hans Efterladte ved hans Død, idet de 300 Rdl., som hans Efterfølger maatte betale, ubeskaaret tilfaldt dem. Ligesom i to af de førnævnte Lavsartikler er der ogsaa her Forbud mod Gæstebud under en Bøde af 30 Rdl. For at tvinge Barbererne ind i Lavet og for i det Hele at forhindre ulovlig Virksomhed, blev der sat stor Straf for Enhver, der gik Amts- mesterne i Næringen, Bestemmelser, der særlig rettedes mod Barber- svende eller andre, civile og militære, Fuskere. Paa en kendelig Maade tager denne Skraa Afstand fra alle hid- tidige Barberskraaer. Allerede i Omfang er den mindre, Artiklerne færre. Der dvæles nu udelukkende ved Forholdet til Næringen, Staten og den ydre Verden overhovedet, ikke ved Forholdet til det indre Liv. Alle Ordensbestemmelser er bortfaldet og med dem Vrimlen af Bødestraffene. Det indskærpes nu ikke længer Medlemmerne, hvor- ledes de passende bør opføre sig ved Sammenkomster, end ikke, at de bør komme til Stede, naar Oldermanden stævner dem. Ejheller tales der om, at Medlemmerne skal være Oldermanden hørig og lydig, undlade at gøre Larm og Spektakler i Mødet, tale grove og usømme- lige Ord, bande, true og undsige hinanden, ligesom der ikke længere nu er fastsat en af Oldermanden og Bisidderne dannet Domstol