Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

38 _______________________________________________________________ indenfor Lavet til at afgøre Uenighed og Trætte mellem Brødrene. Den Slags Ting er man nu kommet bort fra, det var i de gamle Dage, i de ukultiverede og uciviliserede Tider. Ligeledes lægger man Mærke til, at det filantropiske Moment er forsvundet. Vægten lægges nu alene paa det Faglige og paa den bedste Udnytning deraf, paa Beskærmelse mod generende Tilgang til Faget og paa den strængeste og ømtaaligste Værgen af de en Gang erhvervede Privilegier. Om at støtte i Trang, pleje i Sygdom eller følge ved Begravelse nævnes derimod intet. De forrige Tiders utøjlede Liv og stærke Rørelser men ogsaa den hos Menneskene udviklede Kammeratskabsfølelse var nu bleven afløst af Enevældens og den Tids Menneskers skiftende Syn paa Tingene. Betingelserne for at blive Amtsmester var altsaa nu paa nær- værende Tidspunkt: 1. Et ledigt Amt, 2. Lærebrev, 3. Eksamensbevis, der traadte istedetfor det i andre Haandværk fordrede Mesterstykke, 4. Borgerskab og 5. den nævnte Afgift af 600 Rdl. Desuden skulde Svenden efter de foregaaende Artikler have været udenlands i 4 Aar, denne Forpligtelse paalagdes ogsaa Svendene i Fremtiden. Da det ved Forordn, af 1681 var bleven forbudt Lavene at holde Møder uden Magistratens Billigelse, dennes Tilladelse skulde nemlig for hver Gang søges, saa henvendte Barberlavet sig til Kongen om, at der for dets Vedkommende maatte blive gjort en Undtagelse. Dets Ansøgning og Begæring blev ogsaa bevilget under 4. Okt. 1684, og det tillodes Lavet, at det tvende Gange om Aaret maatte samles, for ved disse Lejligheder at forhandle de Svende- og Lærlingeforhold, der efter Lavsartiklerne kunde forefalde. Dog var denne Tilladelse uden Konsekvens for andre Lav. Sammenkomsten skulde ske i Oldermandens Hus og Traktement eller Skænk maatte ikke finde Sted100). I Forholdet til Provinsbarbererne blev der egentlig ved Artiklerne af 1684 tillagt Lavet i Kjøbenhavn en større Autoritet, der maatte nemlig ikke udenfor Kjøbenhavn, i Kongens »Riger og Lande«, ned- sætte sig nogen ueksamineret Barber. Da denne Eksamination fore- gik her i Byen, maa dette Forhold upaatvivlelig have givet det kjø- benhavnske Lav en vis Overvægt. Ved en Forordning af 9. Febr. 1689 omhandlende Barbersvende og Drenge skærpedes denne Over- vægt. Lavet havde forestillet Kongen det uheldige i, at der, Tid efter anden, fra forskellige Købstæder i Landet indkom ganske slette og i Bartskærkunsten uerfarne unge Svende, som »snart ikke ret