Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

......... - -- ------------------ 45 Hvorvidt har nu den daværende Barbers Kundskab, Indsigt og Færdighed kunnet staa Maal med den Forret, der i Lavsskraaen var tillagt ham og med den Opgave, som ved samme blev tillagt ham? Faa har kun hans Forudsætninger været, Læreanstalter fandtes der der den Gang ingen af, og Hospitaler eller Sygehuse til praktisk Ud- dannelse var Landet ligeledes aldeles blottet for. Selv Kirurgiens Søstervidenskab, Medicinen, hvis Anseelse dog var betydelig, kunde jo først doceres henimod Midten af det 16. Aarhundrede i det af Christian den Tredie genaabnede kjøbenhavnske Universitet, og ved dette var Kirurgien Stedbarn. Tilbage staar saa for Barberen kun den Viden, der var at vinde i Barberstuen med de i den forekom- mende Tilfælde af indlagte syge, saarede og tilskadekomne. Her har der uden Tvivl i Behandlingen af disse dannet sig en Praksis, en hævdvunden Fremgangsmaade, indhøstet ad Erfaringens Vej, hvortil kom for den enkelte, som kunde læse, Læsningen af de ikke helt sjældne Lægebøger. Omfanget af den kirurgiske Praksis har næppe været stort. I langt højere Grad end senere, hjalp man sig selv i paakommende Tilfælde, og kun hvor Nødvendigheden bød det, tyede man til Kirurgens Hjælp. Husraadene og Lægebøgerne udgjorde fortrinsvis Datidens Medicinalvæsen. Om Praksisens Beskaffenhed vil man i Arten af de forskellige Medikamentblandinger, i hvis Tilberedning Mesterstykket bestod, kunde finde nogen Vejledning. De »ni Stykker«, som Mesterne havde at berede ved Prøven, der vistnok har været af theoretisk Art, bestod af saarudtrækkende, rensende og vindedrivende Midler, Salver og et blodstansende Draabeprodukt m. n. fl. Sikkert tilberedte Barbererne selv den Medicin, de forordnede deres Patienter og har muligt ogsaa drevet Handel med Medicinalvarer. Apothekerinstitutionen fremstod jo først i Løbet af det 16. Aarhundrede. Skraaen indeholder en Bestemmelse om den, der bliver saaret indenfor Byens Retsomraade og kommer for en Mester. Paa det Felt har muligt nok den største Del af Kirurgens Praksis ligget. Blodet rullede rask i den Tids Mennesker, Kaarden og Dolken sad løst i Heftet. Brugen af disse Vaaben var da almindelig og Sandsynlig- heden for Misbrug af dem nærliggende. Betimeligt nok indeholdt Skraaen ogsaa Forbud mod, at Lavsbrødrene ved Sammenkomsterne bar Vaaben eller noget Slags Værge hos sig. Saa var Faren ude- lukket her.