Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

46 - ----' " . ........= I Forholdet til Patienterne og til Stadens Finantskasse var Bart- skærerne forpligtet til under Eds Tilbud, at angive ethvert forekom- mende Forbindingstilfælde for Kæmneren eller Fogden, for, som det hed, at Stadens Sagefald ikke skulde blive forsømmet. Af Prislisten for Aareladen kan der muligt nok skønnes, at denne har været ret almindelig og saaledes udgjort en væsentlig Del af Saar- lægens Praksis. Aareladen var jo i det Hele taget en Behandling, der holdt sig længe i Brug og det er først med Lægevidenskabens ændrede Synspunkt, at den aftog, for nu i den nyere Tid at være bleven afløst af andre Kurmethoder. Flensborgerskraaen fpaabød, at Mesterne skulde tage den »sæd- vanlie« Pris, 1 Sk. = 15 Øre, for Lever- og Lungeaaren og 1 Hvid, (5 Øre) for »Schorffadern«. For Overskridelsen af Prisen skulde bødes 2 Pd. Voks og 1 Td. 01, derimod var det nok tilladt at udføre Aareladen for en mindre Pris eller helt gratis. Det er forøvrigt det eneste Tilfælde, hvor Honorarets Størrelse er fastsat, i andre Tilfælde maatte det have været svævende, om der end »ikke maa tages mere af den syge end hvad ret og rimeligt er.« Foruden sin kirurgiske Praksis gav Saarlægen sig sikkert ogsaa af med at behandle indvendige, medicinske Sygdomme, hvad jo de omtalte Medikamentmidler kunde tyde paa. Noget Forbud mod at ordinere Indgift af Medicin fandtes da ikke, et saadant udkom først langt senere, saa han har sandsynligt benyttet sig af den Omstændig- hed i saa vid en Udstrækning, som de syge har begæret hans Hjælp og han har fordristet sig til at yde den. I denne Forbindelse kan nævnes Tilfælde, fra Ribe 1596 og 1613, hvor Bartskærer har haft syge liggende i deres Hjem. Fra det sidste Aar »nævnes 2Va Mk., som de ugentlige Kostpenge for en saadan syg. Undertiden betaltes der vel særlig for Kuren«110). Et mærkeligt Udtryk for den Tids Tro paa Mirakler har vi i Flensborgerskraaens Bestemmelsen om, at Mestrene skulde »forestille den syge«, at denne skulde offre 1 Sk. — 15 Øre, af hver Gylden han ejede til Helgene, for at han desto før kunde faa sin Sundhed igen. Hvis den syge ikke blev rask, skulde Mesteren efter sin Sam- vittighed give 1 Sk. af hver Gylden, han fik for Kuren og det er her Skraaen særlig forvarer imod, at Patienten i Betalingen trækkes op af Mesteren. Som Forholdet stillede sig for Flensborgbartskærernes Vedkom-