Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

47 mende, saaledes har det sikkert ogsaa stillet sig for Medlemmerne i det kjøbenhavnske Bartskærlav. Ogsaa disse toge sig i Egenskab af Saarlæger Helgenerne Cosmus og Damianus til deres Skytspatroner. Overskriften paa det første Lavsegl, der forestiller de tvende Patroner med deres Attributer, et Blodkoppeglas og en Aareladekniv, bærer Aarstallet 1516 og man vil af dette Segl kunne skønne, hvor det centrale i Næringen, det, der for dem havde Vægt, har været at finde. Sik- kert har paa dette Omraade Kjøbenhavnerskraaen været ligelydende med Flensborgerlavets og vi tør da gaa ud fra, at den hele Saarlæge- praksis var forbeholdt Bartskærerne, ligesom ogsaa den medicinske Praksis delvis er bleven bestridt af dem. SKIBSKIRURGER. Ved Siden af det Marked, som det store Publikum i Almindelig- hed udgjorde for Bartskærerne, aabnede der sig 30 Aar efter Lavets Oprettelse et Felt, hvor de ogsaa kunde gøre deres kirurgiske Er- faring gældende, nemlig som Skibskirurger. Flaaden havde hidtil ingen Læger haft, men med Bartskærernes Organisation og deres Lægegærning for Øje blev Sansen ogsaa vakt for det betimelige i, at der i Krigstilfælde gjordes noget for de syge og saarede Søfolk. Til den Ende tyede man da til Bartskærerne. Da der under Grevens Fejde 1536 udrustedes en Flaade og der i den Anledning blev ud- skrevet Mandskab fra hele Landet, udgik der den 20. Marts en kongelig Befaling til tolv danske Købstæder, nemlig Helsingør, Roskilde, Skjelskør, Stege, Stubbekjøbing, Vordingborg, Nykjøbing, F. og Nakskov »om bardskere at udgøre til Skibs Behov«111). Denne Udskrivning indleder en Række af saadanne, der med Mellemrum fandt Sted under de vekslende Krige til højt op i det 18. Aar- hundrede. Hermed var der nu mellem Staten og Landets Bartskærere oprettet et gensidigt Afhængighedsforhold, som paa samme Tid for- bandt Staten og forpligtede Bartskærerne til i givet Fald at tjene Land og Folk, og forbandt hin til, som Vederlag herfor at give og beskytte Privilegierne. Til de alt givne hørte Flensborgerlavets, i hvis Skraa det ogsaa udtrykkelig hedder, »naar der kommer Fejde paa, skal en af vore Mestre drage med ud« og det har ganske utvivl- somt været som Saarlæge, om det end i denne Mening er sagt som Feltskærer ved Hæren og ikke som Skibskirurg. En lignende Be- stemmelse har muligt ogsaa Kjøbenhavnerskraaen indeholdt, sikkert