Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

48 er det, at der senere udskreves Bartskærere fra Kjøbenhavn til Flaaden. Ligeledes findes Forpligtelsen udtrykt i Odenselavets Skraa af 1544: »Hvis det sker, at Kongen, Rigets Fyrste, giver en af Lavsmesterne »det første Bondt«, som er 4 Sk. danske, da skal denne være pligtig selv at fare ud i kongeligt Kald, hvorhen Kongen lader ham tilsige.« Noget anderledes stillede det sig for de Købstæders Vedkommende, hvori der ikke var Lav paa Næringen og hvor der altsaa ikke var et saadant at holde sig til, her udgik Ordren til Byens Raad om at »udrede« en Bartskærer. Den Mand, i hvis Lod det saa faldt at at skulde stille til Tjeneste, modtog da Prædikatet »det første Baand«, d. e. Retten til at udføre den første Forbinding af alle friske Saar, hvilket i mange Tilfælde var ensbetydende med en Eneretsbevilling og i nogle med en vis Forret, der altsaa forpligtede til at være parat, naar Statens Tarv krævede det. Aar 1530 fik Bartskær Casper i Ystad Tilladelse til at forbinde alle friske Saar der i Byen imod at være rede til Kongens Tjeneste, og i 1534 blev det tilladt en Barber Frantz i Aarhus, imod samme Forpligtelse, at forbinde Saarede og lade sig betale med 4 Sk. danske = Trediedelen af en Td. Bygs Værdi for hvert Saar, han forbandt112). Barberer Greer Giotto i Vejle fik Aar 1545 et kgl. Brev til Borgmester og Raad om at hjælpe ham med hvad de kunde i Betragtning af, at Kongen havde befordret ham herhen og at han var god for sit Embede113). I 1547 lod Dines Bart- skær i Ribe udtage en Stævning mod sine Kolleger der og rejse Til- tale imod dem, fordi de gjorde ham »Hinder paa det første Bandt«, som han havde kongeligt Privilegium paa114). Der blev saaledes rent ud lagt Vægt paa Opelskning af Kirurger til Brug for Flaaden. Det fik sit Udtryk saa sent som i 1621, i den før berørte Forordning af 12. April, hvori det hedder, foranlediget ved at det var kommet til Chri- stian den Fjerdes Kundskab, hvorledes der i Roskilde By fandtes »en part Badskere, som ikke har lært Embedet, som det sig burde, »og en part paa Landsbyerne der omkring, og da vi Tid efter anden skal have gode og dygtige Badskeré til vores Skibe, saa vil vi, at der herefter kun maa være to Badskere i Roskilde«115). Senere hen, i Løbet af det 16. Aarhundrede ansattes der ogsaa Bartskærer ved Holmen, hvis Opgave muligt har været i Sygdomstilfælde at behandle det faste Mandskab, ligesom de fra Søen indbragte Saarede. En ret omtalt Mand, Christoffer v. Stettin havde Ansættelse her fra 1568, da han afløste føromtalte Mikkel Møller og maatte desforuden forbinde »Slotsfolket her paa Slottet«, hvilket tidligere en særlig dertil ansat