Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

-----------------------------------------------------—... -JZ— 49 Bartskær havde maattet besørge116). Den 4. Oktbr. 1575 fik Christoffer Bartskær, Borger i Kjøbenhavn, af Frederik den Anden Brev paa at være Bartskær »paa vore Fiskerlejer udi Marstrand og paa Falsterbo og der for nogen anden have det første Bond paa alle hvis Saar og Skader, der kan falde.« Aaret efter fik ogsaa Jacob Pommer B. Brev paa det første Baand i Marstrand og i 1583 Hans v. Kille B. i Har- mensund og Bekkevig117). Den næste Udskrivning af Skibskirurger, der kun omfattede et færre Antal Købstæder, nemlig foruden Kjøben- havn, Malmø, Landskrona, Næstved og Helsingør, fandt Sted i 1556118) og 1557119). Til Gengæld krævede den snart derpaa følgende Syv- årskrig, 1563—70, sit meget store Kontingent, idet der omtrent hvert Aar udgik Befalinger til 20—30 danske Købstæder om at stille Bart- skærere til Kongens eller, som det ogsaa kunde hedde, »hans Naades Skibe«. Hovedsummen af de i Aarene 1567—68—69—70 udskrevne Bartskærere fra hele Riget udgjorde ialt 114 B.102). Man vil saaledes se, at det i paakommende Tilfælde var i ret udstrakt Grad, at Staten tog Landets Bartskærere i Brug og at disse ved saadanne Lejligheder paa den Maade troligt har maattet kvittere for de dem tildelte Privi- legier. Da i 1559 Frue Kirkes Hovedspir skulde fornyes, blev det som en almindelig Bestemmelse fremsat, at »hvis nogen under Ar- bejdet faldt ned og beholdt Livet, skulde Kirken hjælpe ham til en Bartskær«121). I Lavsskraaen af 1577 blev der tillagt Bartskærernes Oldermand og nogle Amtsmestere, i Forening med en medicinsk Dok- tor Tilsynsforpligtelse med de Medicinalvarer, som Kvaksalverne og de omrejsende Landfarere brugte og udbøde til Salg. Anerkendelsen af Bartskærernes Lægevirksomhed paa de nævnte Omraader var her- med given og det synes ligeledes at have været Tilfældet i Sverrig, hvor Fiaadekommandøren, Clas Horn den 18. Juli 1565 befalede, »at de af smitsom Syge angrebne Søfolk skulde føres til saadanne Steder, hvor de kunde faa nødtørftig Pleje og snarest muligt blive lægt af Bartskæren«122). En anden Sag er det, om Bartskærerne oprindelig var glade for denne Anerkendelse, der halvt om halvt blev dem paatvungen af Regeringen, da denne var i Nød for Kirurger. Alt, hvad der vedrørte den kirurgiske Del af Lægevæsenet, nød nemlig ligesom Haandværket i Almindelighed ikke nogen videre Anseelse, og i den danske Barber- verdens Fortid skal der endog have klæbet Vanære ved Bestillingen, netop for dens Forening med det kirurgiske. Af denne Vanære menes det, at det kjøbenhavnske Barberlav netop skal være bleven udløst,