Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse
Forfatter: Frederik Wulff
År: 1906
Forlag: Martius Truelsens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 325
UDK: 338.6(489) kjøb
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
57
overvinde deres Uvilje imod Kirurgien, og det maa sandsynligt mere
have været for en Forms Skyld, naar det i Fundatsen for Søkvæst-
huset af 13. Juli 1658 paalægges Stadsfysikus at »skulde have Op-
sigt med Kirurgerne, som vare ansatte derved og være tilstede ved
Amputationerne155)«. Personlig synes de medicinske Læger ikke at
have foretaget Amputationer. Af førnævnte Michael Dahlmans Be-
stalling fra 8. Juni 1639 faar man det Indtryk, at de i fast Tjeneste
ansatte Bartskærere beklædte en Stilling, der formelt set ikke var
uden Anseelse og som vistnok, ogsaa efter den Tids Forhold maa
have været betragtet som godt lønnet. Kongen lægger Vægten paa
at Posten besættes med en Mand, der med sit Haandværk og sin
Kunst vil lade sig finde redebon, villig og ufortrøden. Ydermere
paalægger han indtrængende Bartskæren, at han ellers i alle Maader
skal være Kongen og hans Riger og Lande huld og tro, kun have
disses Gavn og Bedste for Øje, af yderste Formue og Forstand hindre
og afvende Skade og Fordærv og sluttelig »som en god Bartskær
bør at gøre og bruge« forpligte sig, i denne sin Egenskab, til altid
at holde sig færdig og bered. Til at bestride Udgifterne til Medicin
og mere ved Behandlingen af de i Kongens Tjeneste, paa Holmen,
i Tøj- og Provianthuset, kvæstede og tilskadekomne Folk, skulde der
aarlig af Rentekammeret udbetales Bartskæreren 400 Speciedaler. De
af Kongens Folk, der udenfor Tjenesten kom til Skade, skulde »selv
betale Badskerløn«. Michael Dahlmans aarlige »Pension og Besolding«
var, saa længe Kongen beholdt ham i sin Tjeneste, 130 Kurantdaler.
Endvidere skulde han aarlig nyde af Provianthuset tre Pd. Rug, fire
Pd. Byg, en Td. Smør, to Td. Sild, fire Sider Flæsk å 10 Lpd. og
6 Skaalpd., to Øksne og to Svin. Ansættelsen fik tilbagevirkende
Kraft idet der godskreves liam P/s Aar, med Gyldighed fra 10.
Jan. 1638156). En lignende og ligelydende Bestalling fik den kendte
og flere Gange nævnte Amtsmester Nicolai Boye, da han den 18.
Okt. 1674 ansattes til at være Bartskær, Mesterkirurg, ved Søetaten
og hvad »der under ligger«, nemlig Kvæst- eller Sygehuset paa Holmen,
Tøjhuset, Provianthuset og Bryggeriet. Hans Løn skulde afholdes
af det til Søetaten »ordinerte« og udgøre aarlig 425 Rdl., for hvilke
han skulde behandle de i Kongens Tjeneste værende syge og kvæstede
med Tillæg af Medikamenter for egen Regning167).
Christoffer Biers Bestalling af 20. Okt. 1641 var af et lignende
Indhold. Hans Afløser blev i 1644 Mr. Christian Balber153'). Den
inspicerende Læge ved Børnehuset, Dr. Otto Sperling beretter i sin