Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

58 ------.........................;.. ...... - .. . ---- Selvbiografi, at da han kom tilbage fra en i 1640 foretagen Rejse, fandt han Børnehuset i temmelig god Stand og uden smitsomme Sygdomme og at Barberen Michael Dahiman rigtig havde besørget hans Ordinationer159). I 1668 modtog Bartskær Jørgen Peitersen Ørsted Beskikkelse som Kirurgus hos de kvæstede i Børnehuset paa Christianshavn, for hvilken Stilling han i Løn og Sold maanedlig skulde opbevare 8 Rdl.160). Der var dog et Omraade, paa hvilket Bartskæren bevarede eller dog for en Tid generhvervede Retten til at forordne Medicin for ind- vendige og andre Sygdomme uafhængig af Lægerne, nemlig paa Pest- lægevæsenets, under den frygtelige Epidemi, der i 1710 — 11 hjem- søgte Kjøbenhavn og flere Provinsbyer. Her skal Forholdet have været det, at flere medicinske Læger forlod Byen, rejste bort efter- ladende sig skriftlige Anvisninger til Pestsyges Behandling. Der var altsaa væsentlig ikke andre Læger tilbage end Bartskærerne, og disse maatte saa til Erstatning bestride hele Lægevæsenet, saavidt deres Antal, Kræfter og Evner formaaede det. Herved genvandt de, der overlevede Epidemien og Standens Medlemmer i sin Helhed, en Posi- tion som Helbredere, som Lægerne havde Vanskelighed ved senere at genvinde. Bartskærernes Lægeautoritet blev ikke alene genvakt men ogsaa fæstnet under hele denne langvarige Syge, hvor de for en stor Del stod alene, kæmpende, og langt de Fleste ladende deres Liv i Kampen mod denne hærgende Sot. Autoriteten fæstnedes i disse Ulykkens Dage, hvor Bartskærerne under Lægernes Fraværelse traadte i nært Forhold til disse Tusinder af Pestangrebne og Retten til at forordne Medicin kunde Myndighederne vanskelig straks fra- tage dem, der havde staaet disse bi, da det kneb, værgende Posten til det sidste og til sidste Mand. EKSAMINATIONSSPØRGSMAAL. Medens den kirurgiske Gærning hidtil fortrinsvis havde været forbeholdt Bartskærerne og det tillige, som en given Sag, forudsattes, at de ogsaa virkelig forstod sig paa denne, begyndte man nu fra højere Steder at ville føre nogen Kontrol hermed. Det var ligesom Blikket aabnedes for, at man burde have nogen Klarhed over, i hvilke Hænder de Saaredes og Syges Ve og Vel lagdes og at Erhvervsnavnet Bartskær, hvormed Forbindingsretten fulgte, ikke udelukkende ydede