Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

Forfatter: Frederik Wulff

År: 1906

Forlag: Martius Truelsens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 325

UDK: 338.6(489) kjøb

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 376 Forrige Næste
60--------z ■==---------------------------------- behøve164). Nogen egentlig Farmakopé eller Receptsamling har maaske i 1668 ikke været i Brug eller overhovedet eksisteret. Det Omraade, paa hvilket Bartskærerne for daværende Tid havde Ret til at præparere, forordne og indgive Medicin, var altsaa, som vi ved og ser, stærkt begrændset og lempedes ingenlunde paa Papiret ved den nogle Aar senere udkomne Medicinalforordning af 1672. Efter denne maatte de til indvendig Brug kun anvende Saardrikke, Afkog mod Syfilis, »Gurglevand og hvad egentlig til Ghirurgi hen- hører«, hvorimod de skulde afholde sig fra Tilberedelsen og Til- delingen af alle andre Midler, f. Eks. Afførings-, Bræk-, Bryst- og Stoppemidler m. fl. Saardrikkene maatte de endda, ligesom efter de førnævnte Forordn, af 1619 og 1645, kun anvende efter en medicinsk Læges Raad og Anvisning. En Fakultetsbeslutning om, at Bartskærerne ikke i alvorligere Sygdomstilfælde maatte aarelade eller sætte Blod- kopper uden en autoriseret Læges Vilje og Samtykke er vist næppe sat i Værk eller har haft nogen praktisk Betydning. I 1668 beskikkede Frederik den Tredie Caspar Kollichen til Stadslæge og det paalægges ham at være til Stede og overvære Eksa- minationen af de nye Mestre, som indstiller sig til Eksamen i Baibei- amtet, ligesom han ogsaa skulde paasé, at Bartskærerne ikke gør Indgreb i de medicinske Lægers Praksis, men kun befatter sig med deres egen Profession165). BARTSKÆRERNES VIDERE UDDANNELSE. Et af de første Skridt, der fra det Offentlige eller rettere fra det medicinske Fakultets Side blev gjort for at bibringe eller give Bartskærerne Lejlighed til at tilegne sig et videnskabeligt Grundlag for deres kirurgiske Udøven, var den Adgang, der aabnedes disse til at overvære de anatomiske Forevisninger, som Simon Paulli foretog paa Universitetet i det af ham Aar 1645 oprettede Ana- tomikammer. Han havde hertil indbudt de ældre Barbei elever ), for hvem det hele dog var en frivillig Sag, som de maaske næppe har taget sig stærkt af. Simon Paulli siger dog, at flere af Eleverne skal have vist sig meget modtagelige for Undervisningen. Alt i alt dissekerede han nok kun 3—4 Lig. Desuden havde Kongen bestemt, at der skulde tilforordnes Paulli en Medhjælper, en Barber, »der skulde dissekere og vise alle Haandgreb, som til Badskerembedet