Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse
Forfatter: Frederik Wulff
År: 1906
Forlag: Martius Truelsens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 325
UDK: 338.6(489) kjøb
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
60--------z ■==----------------------------------
behøve164). Nogen egentlig Farmakopé eller Receptsamling har maaske
i 1668 ikke været i Brug eller overhovedet eksisteret.
Det Omraade, paa hvilket Bartskærerne for daværende Tid havde
Ret til at præparere, forordne og indgive Medicin, var altsaa, som vi
ved og ser, stærkt begrændset og lempedes ingenlunde paa Papiret
ved den nogle Aar senere udkomne Medicinalforordning af 1672.
Efter denne maatte de til indvendig Brug kun anvende Saardrikke,
Afkog mod Syfilis, »Gurglevand og hvad egentlig til Ghirurgi hen-
hører«, hvorimod de skulde afholde sig fra Tilberedelsen og Til-
delingen af alle andre Midler, f. Eks. Afførings-, Bræk-, Bryst- og
Stoppemidler m. fl. Saardrikkene maatte de endda, ligesom efter de
førnævnte Forordn, af 1619 og 1645, kun anvende efter en medicinsk
Læges Raad og Anvisning. En Fakultetsbeslutning om, at Bartskærerne
ikke i alvorligere Sygdomstilfælde maatte aarelade eller sætte Blod-
kopper uden en autoriseret Læges Vilje og Samtykke er vist næppe
sat i Værk eller har haft nogen praktisk Betydning.
I 1668 beskikkede Frederik den Tredie Caspar Kollichen til
Stadslæge og det paalægges ham at være til Stede og overvære Eksa-
minationen af de nye Mestre, som indstiller sig til Eksamen i Baibei-
amtet, ligesom han ogsaa skulde paasé, at Bartskærerne ikke gør
Indgreb i de medicinske Lægers Praksis, men kun befatter sig med
deres egen Profession165).
BARTSKÆRERNES VIDERE UDDANNELSE.
Et af de første Skridt, der fra det Offentlige eller rettere fra
det medicinske Fakultets Side blev gjort for at bibringe eller give
Bartskærerne Lejlighed til at tilegne sig et videnskabeligt Grundlag
for deres kirurgiske Udøven, var den Adgang, der aabnedes disse
til at overvære de anatomiske Forevisninger, som Simon Paulli
foretog paa Universitetet i det af ham Aar 1645 oprettede Ana-
tomikammer. Han havde hertil indbudt de ældre Barbei elever ),
for hvem det hele dog var en frivillig Sag, som de maaske næppe
har taget sig stærkt af. Simon Paulli siger dog, at flere af
Eleverne skal have vist sig meget modtagelige for Undervisningen.
Alt i alt dissekerede han nok kun 3—4 Lig. Desuden havde Kongen
bestemt, at der skulde tilforordnes Paulli en Medhjælper, en Barber,
»der skulde dissekere og vise alle Haandgreb, som til Badskerembedet