Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

70=7-------- —................................... ..................____________________ ved 20,000. Ogsaa her, ses det, er der gjort Anvendelse af Bart- skærerne som Pestbarberer. Barberamtet eller, som det efter 1685 kaldtes, Societas Chirurgica, bestod af 18 Mestere foruden Svende og Lærlinge205). I Helsingør var i Pestaaret den hele Sygepraksis næsten udeluk- kende paa Bartskærernes Hænder. De maatte besørge de foreløbige Besigteiser, tage de syge i Kur, forordne Medicin og uddele preserva- tive Midler, føre Liggelister og optage Fortegnelser over de Afdødes Efterladenskaber m. m.206), alt under en medicinsk Læges Ledelse. Her var det navnlig en Barber Lindorf, som under hele Perioden gjorde sig meget fortjent, men han døde maaske som Offer for Pesten, inden denne endnu var ophørt. De Krav, dei under Pestudbrud stilledes til Bartskærerne, var som vi her ser ingenlunde faa, og navnlig Pesten 1710—11 lagde meget Beslag paa disse. Den Omstændighed, at de medicinske Læ- ger, som de har faaet Skyld for, flygtede fra Byen, gjorde jo kun Bartskærerne Arbejdet mere uoverkommeligt. Lægenøden var ogsaa uhyre stor, og der maatte da tyes til den Hjælp, som de andre Ki- rurger, Feltskærerne og Operatørerne, kunde yde. I Helsingør var Lægemanglen saa stor, at foruden Lægen og Bartskæren endog Apo- thekeren og Regimentsfeltskæren maatte gøre Tjeneste. Da Sygdom- men trak ud til midt ind i 1711, skete der Henvendelse til Kjøben- havn om medicinsk og kirurgisk Assistance, men denne By formaaede ikke at yde nogen, da alle Lægekræfter forud var optagen. Ligesaa gik det Lybæk, fra hvilket Sted man ogsaa ønskede en Barber til Hjælp207). Tilstanden i Kjøbenhavn maa som Helhed have været ubeskrivelig hin Sommer, blottet som denne By i enhver Henseende var ikke alene paa Læger, men ogsaa paa andre Hjælpemidler. Syge- huse manglede tildels, ligesaa Sygeplejere og Mandskab til at bort- bæie de døde. For ikke at tale om de slette hygiejniske Forhold. Dertil kom, at der den Sommer herskede en utaalelig Hede, der sik- kert ogsaa bidrog til Sygdommens store Udbredelse. Bartskærernes Stilling maa ikke have været lystelig og Hervet som Pestmester ikke videre tiltalende. I de første Dage af .Juli 1711 var Pesten i god Gang paa de for- skellige Steder i Kjøbenhavn. Den 7. s. M. udgik der en kongelig Skrivelse, hvori Frederik den Fjerde befaler Oldermanden og samt- lige Amtsmestere i Barberlavet, at de, hver Gang Stadsfysikus Eichel begærer det, med deres Svende skal indfinde sig hos ham og forrette,