Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

—----------------------------------============= 71 hvad han finder tjenligt til Forebyggelse af Smittens videre Udbre- delse. Skiix elsen fastsætter, at hvis de ikke gør eller efterlever dette Paabud, saa skal de skyldige Mestre have deres Amtsret forbrudt og de ulydige Svende til Straf bøde 4 Rdl. til de fattige for hver Gang de sig »udj Forsømmelse og Halsstarrighed beteer« 208). Eichel paa sin Side fik tre Dage senere Anmodning af Kongen om at informere Bart- skæieine saa tidt, han finder det fornødent og føre Opsigt med Sygdom- mens Optræden trindt i Staden. Her om skulde han saa »afgive Undeuetning for at faa de til Sundhedsvæsenets Bedste fornødne An- stalter gjorte og i Værk satte« 209). I nogle Forholdsregler imod Pestens Udbredelse, der udkom 1. Aug., paalægges det Lægerne og Barbererne, at de daglig til Sundhedskommissionens Skriver, der opholder sig »udj et Kammer neden under Raadhuset,« skal afgive skriftlig Under- retning om alle optrædende, mistænkelige Sygdomstilfælde. For Und- ladelse heraf sattes Livsstraf. Endvidere maatte de ikke vægre sig ved, naar de opfordredes dertil, enten godvillig eller efter Lodtræk- ning, at betjene Lasaret- eller Separationshuse i eller udenfor Staden, ejheller begive sig fra det Sted, »som kunde blive angrebet, saasom det er deres Kald og Embede at exponere sig for deres betrængte Jævn-Christen«210). Samtidig fik Apothekerne Paalæg om at forsyne sig med gode, friske Medicinalvarer og ikke, trods den store Efter- spørgsel, forhøje Priserne paa disse. Da Kongen intet fandt tjenligere, end at Sundhedskommissionen idelig fik Underretning om, af hvilke Sygdomme Folk i Epidemitider døde, saa vilde han, at der af Politiet skulde foretages Besigteiser, ligesom der ogsaa af Lavet skulde anordnes »visse Barberer« og deres Bopæle gøres bekendt, for at enhver, rig eller fattig, uden Forskel, der formente sig angreben af den mistænkte Sygdom, kunde blive betjent. Derom skulde Barbererne ogsaa afgive Underretning, samt hvad de forøvrigt havde at bemærke til den omtalte Kommissions- skriver211). Tanken med denne Foranstaltning, ligesom med alle de foregaaende af lignende Art, var nærmest foretagen af Hensyn til de fattige. Disse maatte ikke forsømmes, fordi de ikke kunde betale. Lægehjælp og Medicin skulde de som en Ret have gratis. Derfor er det ogsaa Kongens Ønske, at Barbererne fortrinsvis skulde tage sig af de fattige, indtil de kunde blive førte ud paa Lasaretterne. Listen over de udvalgte Barberer, deres Bopæle og de dem underlagte Distrikter, saa ifølge Forordn, af 12. Aug. 1711 saale- des ud: