Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

■ ... ' ------=73 skal for dem konfiskeres uden derfor at nyde nogen Betaling.« Un- der samme Straf maatte Amtsmesterne heller ikke vægre sig ved at betjene Lazaretterne. For at kunne betjene disse, skulde de ogsaa være betænkt paa straks at forsyne sig med Svende fra fremmede Stæder. Sluttelig vil Kongen, at alle Barberer, deres Svende, Bar- berer udenfor Amtet og Apothekers vende uden Tjeneste skulde under højeste Straf paa Liv og Gods være forpligtet til, saa længe Epide- mien varer, paa Kommissionens Anmodning at gjøre Tjeneste, hvor behøves212). Til Pestlazaret havde Sundhedskommissionen lejet en ved Sorte- dam beliggende Gaard, der tilhørte Regimentskvartermester Wodrof. Efter tvende forgæves Forsøg paa at faa en Medikus til at overtage Lægeposten ved samme, overdroges denne til Bartskær Joh. Mich. Kyhl fra Mark-Brandenborg som Overmester, medens Daniel Ulrich fra Bergen ansattes som Sekondmester. Kyhl vægrede sig imidlertid, da det kom til Stykket, ved at overtage Posten, saa Kommissionen maatte true ham med Arrestation, for at faa ham til at give efter. Betingelserne, paa hvilke de to Barberer ansattes, var henholdsvis 30 Rdl. om Maaneden i Løn samt 5 Rdl. 2 Mk. i Kostpenge og 20 Rdl. i Løn og til Kost213). Endnu hengik der nogle Dage før Kyhl og Ulrich bestemte sig til at overtage deres nye Bestillinger og imedens henlaa Patienterne vistnok uden, at der blev ydet dem noget Læge- tilsyn. 18—20 Dage efter Overtagelsen af Pladserne døde baade Kyhl og Ulrich af Pesten. Ligeledes døde flere Barbersvende, der ogsaa gjorde Tjeneste ved Lazarettet, og disse var det for Kommissionen saa meget vanskeligere at faa erstattet, »da en stor Del var med Flaaden, andre med Armeen og allerede mange ved Døden i denne svage Tid ere afgaaede«. Kyhls Afløser blev Lazonde, der ganske kort efter afløstes af Barberfrimester Kock. Denne skildres som en duelig og paapasselig Læge, om hvem Sundhedskommissionen gen- tagne Gange skal have udtalt sig særdeles anerkendende. Han blev dog senere afskediget paa Grund af usømmelig Opførsel, hvori den bestod nævnes ikke. Derimod indløb der Klager til Sundheds- kommissionen over, at Utugt, Klammeri, Slagsmaal o. m. a. skulde have taget Overhaand i Lazarettet. Vaagekonerne beskyldtes for at have bestjaalet de syge og døde, de syge for at bestjæle hinanden indbyrdes og Barbersvendene for at udpresse Penge af de syge for Medikamenter. Ogsaa mod Barberernes Forhold udenfor Lazaretterne skal der 6