Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

74 _______________________________________________________________ være rettet Klager. »Det er en historisk Kendsgærning,« skriver Mansa (S. 108), »at flere af de Pestchirurger, der skulde betiene de Fattige, i højeste Maade forsømte denne deres Pligt.« Saaledes skal baade nævnte Ms. Anders Baltzersøn og Røtke Køster af Kommissionen have faaet alvorlige Irettesættelser, »fordi de ikke vilde komme til de Syge og betiene dem i deres Svaghed«. Sidstnævnte truedes endog med Tiltale og Straf. Hvorvidt Beskyldningen mod Barbersvendene er sandfærdig faar staar hen. Kommissionen udtaler sig i en Skri- velse ligesom lidt tvivlende, naar den siger: »dersom det er sandt at Barbererne tage for Medikamenter Penge af de Syge, saa vil de kunde vente sig Straf«; og med Hensyn til, at Pestkirurgerne skulde have forsømt de syge, giver denne Omstændighed maaske ikke særlig An- ledning til Forundring214). Thi naar Døden mejer ned rundt omkring og den ene efter den anden af Kaldsfællerne rives bort i ganske kort Tid, saa tjener det til Undskyldning om nogen Pestbarber da har betænkt sig, inden han vovede sig ind i disse Pesthuller, som de fattiges Hjem vel næppe i ringere Grad end de riges maa have været. Mansa føjer selv til, at »inden faa Uger, ja inden faa Dage«, var alle de den 12. Aug. ansatte 6 Pestkirurger reven bort af Syg- dommen og rimeligvis ogsaa mange af Svendene. De faa Barber- mestere, som erstattede og traadte istedetfor de afgaaede, fulgte snart efter. Tilbage af Kjøbenhavns daværende 20—21 Amtsmestere blev da kun de enkelte, som paa anden Maade var beskæftiget i Kongens og i Kommissionens Tjeneste, nemlig de kongelige Hofbarberer, vist- nok 2, Kirurgen paa Søkvæsthuset Kay Metzgen og paa Krigshospi- talet J. v. Aspern, hvilke var fritagen for Tjenesten som Pestkirurger. Til at bøde paa denne Lægetrang skete der først Henvendelse til Provinsbyerne om Mestere og Svende, men uden Resultat. Senere hen i Tiden lykkedes det dog, til dels, som foran oplyst, ved Older- mand v. Asperns Bestræbelser, at faa et Antal Kirurger fra Hamborg og andre Stæder, hvorved det altsaa blev muligt for Kommissionen atter at faa Byens 6 Distrikter besatte med de fornødne Mestere og Svende. De ny ansatte Mesteres Navne var J. H. Kløeker, J. F. Sieg- fried, J. F. Ritmeister, H. J. Richter, J. Nordenbruch, N. Jensen, afd. Ansorges Stedfortræder, og J. G. Deben. Fire af Mesterne fik 2 Svende hver til Assistenter og den femte 1 Svend. Som Betegnelse for hvor disse Pestkirurger havde Bopæl, blev det paalagt enhver af dem som Skilt at udhænge et Stykke rødt Dug udenfor deres Dør. Skønt Pesten paa nærværende Tidspunkt, Midten af Sept., var i stærk Af-