Om Uhre
Deres Indretning og hensigtsmæssige Behandling
Forfatter: G. F. Ursin
År: 1843
Forlag: Universitetsboghandler C. A. Reitzel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 214
UDK: 681.11
DOI: 10.48563/dtu-0000161
Med 48 Træsnit og en Kobbertavle
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
91
ind t Kærven mellem Gaffelgrenene nn, træde ind i
Kærven, mdskaaren i Rullen R; naar Tanden træder ud
af Kærven, gaaer Gaffelgrenen e ud af Rullen R’é
Kærve, men hviler da mod Rullens udvendige Flade.
Dens Formaal er dog intet andet, end at beskytte mod
Udsvr'ngning, hvorfor den ikke ligger, under Uhrets regel-
mæssige Gang, nogensinde an, eller er virkende, men
holder ikkun Gangdelene, navnligen Gaffelen nn, paa
deres rette Plads.
Ankergangen er en Hvilegang, men fri, da
Uroen frit fuldbyrder sit Sving, efter at den har mod-
taget as den runde Tand Stedet til dens Svingningers Ved-
ligeholdelse; den regnes derfor ogsaa til de fortrinligere
Gange for noiagtige Lommeuhre. Dens Opfinder er
den beromte engelsie Uhrmager Thomas Mudge,
hvorfor den hos Englænderne ofte kaldes Mudge's
Echappement; den findes, som omtalt, ogsaa især i
engelsie Uhre, hvorhos dog en anden noget simplere,
men ikke saa sikker Construction anvendes af Uhrmagerne
r Liverpool og paa flere Steder. Det lader sig
imidlertid ikke negte, at den er temmeligen sammensat
og kræver en Deel Arber'de, naar den stal vel udfores.
Hjulet forfærdl'ges af Messing, t de bedre Uhre af en
Blanding af reent Solv og 18 Karats Guld (i For-
holdet 2 til 1), som vel hamres. Gaffelen gjores af
Messing eller samme Metalblanding. Ankrets Skraa-