Om Uhre
Deres Indretning og hensigtsmæssige Behandling

Forfatter: G. F. Ursin

År: 1843

Forlag: Universitetsboghandler C. A. Reitzel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 214

UDK: 681.11

DOI: 10.48563/dtu-0000161

Med 48 Træsnit og en Kobbertavle

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 235 Forrige Næste
MWff 1 ' 113 dagligen, eller er ikke ftorre, end horst'eet Sving af 50 000. 38. Chronometret er ikke bestemt til andet end videnskabeligt eller nautiskt Brug; t forste Hen- seende har det stor Betydning for Astronomen og Geo- graphen, i sidste Henseende tjener det til at lose den for Sofartens Tryghed og Hurtighed saa vigtige Op- gave, at bestemme Længden til Soes. Derfor faaer Chronometret, anvendt som Souhr, ogsaa det bctyd- ningsfulde Navn Længdeuhr. Imidlertid have Flere forlangt Uhre, der skulde kunne bæres ligesaa beqvemt, som det sædvanlige Lomme- uhr, altsaa være smaa og flade, og dog have det egent- lige Chronometers Noiagtighed. Disse Uhre, som Eng- lænderne kalde Gentleman-Chronometers, og som ofte faae ligeledes hos os dette Navn, dannes efter samme Prm- ciper fom Chronometret, næmlig have Compensations- Uro, Cirkelgang, ifochron Spiral o. s. v.; men man modificerer Conftructionen, saa at Spiralen bliver flad, d. e. dens Omgange ligge som i det sædvanlige Lomme- uhr i samme Flade; man gjor Uroen mindre, men dens Bevægelse hurtigere, i det Mindste 18000 Sving t Timen, eller 21600, altsaa gjor Ganghjulet eller Se- cundviseren 3 Spring i Secundet; endvidere giver man Tapperne og Taphullerne saadan Dannelse, at Uhret ogsaa kan holdes lodret i den Stilling, hvori det bæres, Urfht, om uhre. 8