Om Uhre
Deres Indretning og hensigtsmæssige Behandling

Forfatter: G. F. Ursin

År: 1843

Forlag: Universitetsboghandler C. A. Reitzel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 214

UDK: 681.11

DOI: 10.48563/dtu-0000161

Med 48 Træsnit og en Kobbertavle

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 235 Forrige Næste
126 der gaaer om Kjæderullen B og derfra under Styk- ket Q til Tridsen eller Rullen A, som er anbragt paa Storhjulets Arel, og altsaa ved sin Bevægelse sæt- ter dette og Rækkehjulet R, i Figuren S. 121, i Be- vægelse. Armen b gaaer, som nævnt, ind imod Sneglen L. Denne, der bestemmer Antallet af Timeflagene, og derfor kaldes Timesneglen, er dannet ligesom Stue- uhrets Snegl (S. 33), og Armen b trænger saaledes, eftersom hvilken Indskæring elle- Trin den træffer, mere eller mindre dybt ind. Heraf folger en tilsvarende Bevægelse af C', af Kjæden og af Rullen A, altsaa endvidere af Rækkehjulet. Timesneglen sees ikkun til- deels; thi den er for del Meste dækket af Stjernen E, der er fastfiruet paa samme; Stjernen, der flytter sig en Spids for hver Time, forer saaledes Timesneglen med sig, saa at den til Timen, som Uhret viser, sva- rende Indskæring skotter sig mod Armen b. Imod Stjernen virker en Spærkegle S, kaldet Palen. Den er enten bevægelig om en Tap og holdes da ind mod Stjernen. af en særskilt Trykfjæder, eller ogsaa, som her er vrist, er Palen 8 forbunden med selve Fjædren. Ved Stjernens Bevægelse udloses Palen, men falder, naar Stjernens Spids er passeret, strar ind i det næste Mellemrum mellem Stjernespidserne. Stykket RT, der har Navnet Alt-eller-Intet