Om Uhre
Deres Indretning og hensigtsmæssige Behandling
Forfatter: G. F. Ursin
År: 1843
Forlag: Universitetsboghandler C. A. Reitzel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 214
UDK: 681.11
DOI: 10.48563/dtu-0000161
Med 48 Træsnit og en Kobbertavle
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
126
der gaaer om Kjæderullen B og derfra under Styk-
ket Q til Tridsen eller Rullen A, som er anbragt
paa Storhjulets Arel, og altsaa ved sin Bevægelse sæt-
ter dette og Rækkehjulet R, i Figuren S. 121, i Be-
vægelse.
Armen b gaaer, som nævnt, ind imod Sneglen
L. Denne, der bestemmer Antallet af Timeflagene, og
derfor kaldes Timesneglen, er dannet ligesom Stue-
uhrets Snegl (S. 33), og Armen b trænger saaledes,
eftersom hvilken Indskæring elle- Trin den træffer,
mere eller mindre dybt ind. Heraf folger en tilsvarende
Bevægelse af C', af Kjæden og af Rullen A, altsaa
endvidere af Rækkehjulet. Timesneglen sees ikkun til-
deels; thi den er for del Meste dækket af Stjernen
E, der er fastfiruet paa samme; Stjernen, der flytter
sig en Spids for hver Time, forer saaledes Timesneglen
med sig, saa at den til Timen, som Uhret viser, sva-
rende Indskæring skotter sig mod Armen b. Imod
Stjernen virker en Spærkegle S, kaldet Palen. Den
er enten bevægelig om en Tap og holdes da ind mod
Stjernen. af en særskilt Trykfjæder, eller ogsaa, som
her er vrist, er Palen 8 forbunden med selve Fjædren.
Ved Stjernens Bevægelse udloses Palen, men falder,
naar Stjernens Spids er passeret, strar ind i det næste
Mellemrum mellem Stjernespidserne.
Stykket RT, der har Navnet Alt-eller-Intet