Om Uhre
Deres Indretning og hensigtsmæssige Behandling

Forfatter: G. F. Ursin

År: 1843

Forlag: Universitetsboghandler C. A. Reitzel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 214

UDK: 681.11

DOI: 10.48563/dtu-0000161

Med 48 Træsnit og en Kobbertavle

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 235 Forrige Næste
139 der stal beqvemt stilles paa en Kamingesims, en Piede- stal, Consol; man maa rette sig efter Uhrfoderalets Holde, der sjeldent tillader et længere Pendul end af 10 til 12 Tommers Længde, som altsaa springer halve Secunder. Et saadant Pendul er let og bestaaer i Almindelighed af en tynd Staaltraad, med en lindse- dannet Vægt forneden. Ved nogle nyere franske Taffel- uhre seer man, t Stedet for en enkelt Pendulstang, en Samling af Messing- og Staalstænger, saaledes at man siulde antage, at Pendulet var et compenserende Ristpendul, liigt det, der anbringes i de astronomiske Penduluhre. Men ved nærmere Betragtning finder man, at det er Spilfægteri, da et saadant Pendul ved akle Stænger har gjermemgaaende Stifter, og altsaa de forstjellige Metaller ingen Compensation kunne be- virke. Et egentligt compenserende Ristpendul, som vilde fordyre Uhret og dog næppe være fornødent, da man af Taffeluhret kun kan kræve en indfirænket Roiagtighed, der tilfredsstiller det daglige Brug, bliver saaledes over- flødigt. Maasiee vilde man snarere vælge et compen- scrende Qviksolvpendul, der blev mindre kostbart; r'ovrigt kunde man vælge som Pcndulstang cn Traad af Platin, som er det Metal, der mindst udvider sig, eller en tynd Glasstang. Gjorde man tillige Pendullindsen noget langagtigt, i Stedet for cirkcldannet, og valgte hertil et Metal, der udvider sig stærkt, f. Ex. Zink eller Bly,