Om Uhre
Deres Indretning og hensigtsmæssige Behandling
Forfatter: G. F. Ursin
År: 1843
Forlag: Universitetsboghandler C. A. Reitzel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 214
UDK: 681.11
DOI: 10.48563/dtu-0000161
Med 48 Træsnit og en Kobbertavle
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
144
ingenlunde her Slagværket siere Omgange Fjæder end
Valseværket, selv om man indrettede Uhret til at re-
petere og jævnligen lod det staae Repeteerslag. Derfor
ere begge Fjædre og Fjæderhuse lige.
Jovrigt er Slagværket aldeles det samme, som t
Stueuhret; ofte anvendes Slagskib en; men i flere
nyere Taffeluhre, f. Ex. de Taffeluhrværker, som for-
færdiges paa Bornholm, hensigtsmæssigere og bedre
Sneglen og Rækken.
Taffeluhret har sjelvent Qvarteersla g; thi man
maatte da give Uhret et særegent Qvarteer-Slagværr,
fom havde sin egen Fjæder o. s. v., eller anbringe
en temmeligen sammensat Mecham'sme, hvis Time-
Slagværket ogsaa skulde bevirke Qvarteerflag. Ofte an-
giver man dog halve Timer ved et enkelt Slag.
Til den Ende anbringes paa Verelhjulet, foruden Stif-
ten, Ler bevirker Fulvslaget, endnu en Stift, dog livet
nærmere Hjulets Midtpunct. Denne udloser en Tand
af Rækken, hvis forreste Tand gjores lidet lavere. Not-
sen forer strap, ester at denne Tand er udlost, og det
enkelte Slag er bevirket, Rækken tilbage. Ogsaa kan
det enkelte Halvtimeflag skee, ved at Stiften paa Verel-
hjulet umiddelbart lofter en særegen Hammer, som fal-
der an mod Klokken, uden at Slagværkets øvrige Dele
sættes i Bevægelse.
Slaget fleer imod en Klokke, og for Halvtime-