Om Uhre
Deres Indretning og hensigtsmæssige Behandling

Forfatter: G. F. Ursin

År: 1843

Forlag: Universitetsboghandler C. A. Reitzel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 214

UDK: 681.11

DOI: 10.48563/dtu-0000161

Med 48 Træsnit og en Kobbertavle

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 235 Forrige Næste
144 ingenlunde her Slagværket siere Omgange Fjæder end Valseværket, selv om man indrettede Uhret til at re- petere og jævnligen lod det staae Repeteerslag. Derfor ere begge Fjædre og Fjæderhuse lige. Jovrigt er Slagværket aldeles det samme, som t Stueuhret; ofte anvendes Slagskib en; men i flere nyere Taffeluhre, f. Ex. de Taffeluhrværker, som for- færdiges paa Bornholm, hensigtsmæssigere og bedre Sneglen og Rækken. Taffeluhret har sjelvent Qvarteersla g; thi man maatte da give Uhret et særegent Qvarteer-Slagværr, fom havde sin egen Fjæder o. s. v., eller anbringe en temmeligen sammensat Mecham'sme, hvis Time- Slagværket ogsaa skulde bevirke Qvarteerflag. Ofte an- giver man dog halve Timer ved et enkelt Slag. Til den Ende anbringes paa Verelhjulet, foruden Stif- ten, Ler bevirker Fulvslaget, endnu en Stift, dog livet nærmere Hjulets Midtpunct. Denne udloser en Tand af Rækken, hvis forreste Tand gjores lidet lavere. Not- sen forer strap, ester at denne Tand er udlost, og det enkelte Slag er bevirket, Rækken tilbage. Ogsaa kan det enkelte Halvtimeflag skee, ved at Stiften paa Verel- hjulet umiddelbart lofter en særegen Hammer, som fal- der an mod Klokken, uden at Slagværkets øvrige Dele sættes i Bevægelse. Slaget fleer imod en Klokke, og for Halvtime-