Om Uhre
Deres Indretning og hensigtsmæssige Behandling
Forfatter: G. F. Ursin
År: 1843
Forlag: Universitetsboghandler C. A. Reitzel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 214
UDK: 681.11
DOI: 10.48563/dtu-0000161
Med 48 Træsnit og en Kobbertavle
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
152
opstod en Gnidningsmodstand, som tillige maatte over-
vr'ndes.
En Valse af 11 Tommer vilde være ret passende,
forsaaoidt Touget ikke herved bliver bolet formeget. En
Jernkjæde af lige Styrke med Touget vilde, som i mange
andre Tilfælde*, her dog passende sættes i Stedet for
dette; Antallet af Tougets eller Kjædens Omgange, der
maae ligge ved Siden af hinanden med et lidet Mel-
lemrum, bestemmer Valsens Længde.
Kan Faldheiden ikke staffes til Veie lige under
Uhret, men snarere i et Hjerne, vil man ved Ledetridser
fore Loddet derhen, eller overhovedet, hvor det er mindst
til Hinder, og vel stedse rettest, hvor det ikke passerer
nær forbi Pendulet, da Erfaring har lært, at den gjen-
sidige Virkning af de to tunge Masser, Pendullmdsen
og Loddet, ofte har havt Indflydelse paa Uhrets Gang,
ja endog bragt det aldeles i Staa.
Valsen skal have det sædvanlige Spærhjul med
Spærhage. Valsehjulet, indenfor hvilket disse ligge,
maa saaledes være af 14 til 16 Tommers Tværlimez det
faaer altsaa, hvis den sidste Størrelse vælges, lidet
over 50z Tommers Omkreds, og faaer altsaa, naar det
mdflæres til 150 Tænder, en Tandbrede af 0,2 eller |
* ^crnkjæden er langt varigere end Touget, og herved fore-
bygges det Uheld, at Touget brister og Lodderne falde
nev, hvorved ofte Kirkehvælvinger ere sonderflaaede.