Om Uhre
Deres Indretning og hensigtsmæssige Behandling

169 værker nu sjeldnere. I den sidste Tid er dog adskillige mindre saadanne Stykker fremkomne, i det man har i Syæsker, Daaser, endog Signeter og Ringe anbragt Spilleværker, hvor Tonerne frembringes ved Tonefjædre. Da disse, ligesom de ældre, ofte sættes i Forbindelse med Uhre, ville vi korteligen omtale Principet for deres Indretning. ZEldst ere vistnok Klokkesprllene. For at be- tegne Qvarteerflagene, anbragte man to eller tre Klok- ker, som anfloges. Havde hver Klokke sin Tone, • an- gaves saaledes let en Accord. Man gik derfra over til en Række af Klokker, hvis Toner omfattede en heel eller flere Octaver; lod man nu mod disse Klokker virke Hamre, hvilke loftedes af Stifter, anbragte paa en Valse, vilde et mindre eller storre Musikstykke hores hver Gang de Dele, der satte Valsen i Bevægelse, ud- lostes. Dette lod sig let tilvejebringe ved Uhrets egen Virksomhed, ligesom ogsaa, naar Valsen var behorigen omdreiet, dens Bevægelse kunde standses; man anbragte endvidere et Vindfang for at faae en aldeles jævn Be- vægelse, og dettes Bevægelse kunde man gjore hurtigere eller langsommere, saa at Tempoet forandredes. En Afverlmg af Musikstykker fleer ved enten at indlægge nye Valser, eller forskyde Valsen lidet, hvorved andre Stifter komme til at virke. I flere Kirker, f. Er. i Hamburg i den nyligen