Om Uhre
Deres Indretning og hensigtsmæssige Behandling

det var et levende Væsen. Dog, betragte vi hver Deel for sig, ville vi komme til Kundskab om Delenes Virke- maade, og hvorledes de tjene til det Formaal, muligst nøjagtigt at angive Tiden. I A b Antag, at vi havde en D - Valse, og at denne hvilede j > med to Tapper, anbragte i Taphuller i Pladerne A k og B. Denne vilde dreieS J rundt ved en Vægt C, som ♦ cjH hang t en Snor, slynget om samme. Hvis nu Valsen, ved en særegen Indret- ning, hindredes i at bevæge sig hurtigere end een Gang rundt i 12 Timer, og var Bevægelsen aldeles jævn, vilde man paa Forsiden af Pladen A kunne beskrive en Cir- kel, hvis Midtpunct var Taphullet; og, mddeeltes denne i 12 lige Dele, svarede hver Deel til en Time. Denne Cirkel blev saaledes den sædvanlige Uhrflive, som sindes paa adsiillr'ge Uhre, f. Ex. Landsbykirke-Uhre, der ikkun have Timeviser. For nu at bevirke denne Gang af Valsen og til- lige sætte de andre Visere i Bevægelse, anvendes et x ""x 'X" "X Hjulværk. Havde vi to / V \ ligestore Skiver A og B, \ A / som nore berorte hmanven, y vilde Omdreiningen af A