Om Uhre
Deres Indretning og hensigtsmæssige Behandling
Forfatter: G. F. Ursin
År: 1843
Forlag: Universitetsboghandler C. A. Reitzel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 214
UDK: 681.11
DOI: 10.48563/dtu-0000161
Med 48 Træsnit og en Kobbertavle
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
vægelse, eller fta Hoire til Venstre, naar G gaaer fra
Venstre til Hoire; samme Ver gaaer ogsaa Viseren 1;
thi, formedelst Mellemhjulet F F, forandres Bevægelsen
to Gange, saa at begge Visere 8 og I gaae fra Hoire
til Venstre, medens en Viser, anbragt paa Arlen L,
vilde gaae fra Venstre til Hoire. Man pleier derfor
at forandre Hjulværket noget, eller at anbringe et saa-
kaldet Vexelværk eller Viservcerk, hvorved Time-
viseren og Minutviseren bevæge sig om samme Midt-
punct og i samme Retning fra Venstre til Hoire. Dog
dette ville vi have Anledning til nærmere at omtale,
naar vi beskrive et fuldstændigt Uhr.
3. Vi have forudsat, at Valsen gaaer noiagtigen
een Gang rundt i 12 Timer. Dette vilde ordentligviis
ikke siee; thi Vægten eller Loddet vilde, om det ogsaa
i Begyndelsen gik langsomt, stedse hurtigere og hurtigere
synke og saaledes give Viseren G ligesom de ovrige Hjul
og dermed forbundne Visere en ujævn Bevægelse. Dersor
forbinder man almindeligen med et saadant Loduhr en
Perpendikel eller et Pendul. Der ere forfljellige
Maader, hvorpaa en saadan Forbindelse fleer; vi ville
her indskrænke os til at besirive een, denGraham'skc
Ankergang.
Paa Axlen O, der sial gaae een Gang rundt i eet
Minut, er Hjulet DD, der har 30 sijcevt indstaarne
Tænder. Ankeret ACB, fra hvis Midtpunkt 6 Pendulet