Om Uhre
Deres Indretning og hensigtsmæssige Behandling

17 gaaer den fra c til d, slaaer den Tre, og saaledes videre. Altsaa maa Slagfliven een Gang hver Time bevæges fra Skure til Skure, men forblive i Mellem- tiden ubevægelig. Men man har feet, at Slagværket har en Tilboielighed til at vedblive at gaae, indtil det er lobet aldeles ud. For at forhindre denne fortsatte Bevægelse, er en liden Stift fastgjort til eet af Hju- lene, som lober 6 til 8 Gange rundt for hvert Slag; Stiften hviler mod en Knop af Metal, som holder Slagværket i Ro; naar Knoppen loftes op, slaaer Klokken og vil vedblive saaledes, indtil Knoppen atter gaaer ned paa sit Sted. For at bevirke dette, maa man gjore Brug af den Deel af Uhret, som gaaer be- standigt, eller af Gangværket. Efterstaaende Figur vil forklare een blandt de flere Methoder, hvorved dette kan bevirkes. G er et Hjul, som lober flere Gange rundt for hvert Klokkeslag. H et andet Hjul, som gaaer een Gang rundt for hvert Slag. Hjulet H har i sin Om- kreds et Indsnit eller Kærve, i hvilken en Tand (palette) 1, fastgjort til en Vægtstang DE, hviler, saa at Uhret forhindres t at slaae, baade ved Hagen i denne Kærve og ved Metalstykket E, bag Hjulet G (vrist t Figuren ved de prikkede Limer), hvilket holder Stiften paa Hju- let. ABC er en Vmkelvægtstang, hvis ene Arm hæn- ger ned foran Minuthjulet K, hvori er fastgjort en Stift Urfin, om Uhre. ' 2