Om Uhre
Deres Indretning og hensigtsmæssige Behandling

58 Fra Snekken sial nu Bevægelsen udgaae. Derfor bærer den det forste Hjul A, som den sorer med sig, naar den omdrercs ved Fjæderens Virksomhed paa Fjæ- derhuset, der atter drager Snekken rundt, i det Kjædcn afvikles af denne. Forbindelsen imellem Snekken og Snekkehjulet steer gjennem et Spærværk, der ligger inden i Snekken, og som er indrettet som det, der er an- bragt ved Valsen i Stueuhret (se Figurerne S. 21 og 26). Her skal uæmlig ogsaa Snekken stadigen kunne virke paa Snekkehjulet; men under Optrækningcn flat For- bindelsen ophore, saa at Snekken sial i modsat Retning kunne omdreies, uden at bevæge Snekkehjulet. Vi indste nu let, hvorledes Snekken virker; i Be- gyndelsen, da Fjæderen har storst' Kraft og altsaa med denne vilde virke stærkest paa Fjæderhuset og derfra, Lgjennem Kjæden, paa Snekken, er Vægtstangsarmen, hvorpaa den virker, næmlig Sa, Fig. 2, kortest. Kraf- tens Moment bliver saaledes ikke storre, end senere, naar Fjæderen tildeels har afspændt sig, og Kraften saaledes bliver svagere; thi den vil da virke paa den længere Vcegtstangsarm S c, Fig. 2, hvorved, hvad, der er tabt i Krast, vindes i Bevægelse. Snekkens Figur maa nu rette sig efter Fjæderens ulige Virkning; er denne Uliighed stor, bliver den spidsere, end naar, ved at man lader Fjæderen have mange Omgange, men heraf bruger kun faa, Uliighedm bliver mindre.