Om Uhre
Deres Indretning og hensigtsmæssige Behandling

60 mende, stjondt ufuldkomne S pin delgang, der sindes almindeligt i de simplere Lonnneuhre, og som oprinde- lrgen synes at være opfunden for storre Uhre, blandt hvilke den oftere sindes i de ældre Taffeluhre. Den er her fremstillet i Perspectiv i Forbindelse med Lomme- uhrets Uro. f er Hjulværkeis sidste Driv, som bærer paa sin Arel Ganghjulet G, der g er et Kronhjul, d. e. har Tænder, som staae lodret paa Hjulfladen; men rovrigt, ligesom Stueuhrets^ Ganghjul har siraae Tænder, dannede omtrent som Savtænder. Dette Hjul har det særegne Navn S ti g hjulet; dets Tænder virke paa Spindlen, der her er Uroens for- længede Arel, som forer to Flige eller Lapper, be- tegnede med 1 og 2, hvilke danne en stump Vinkel med hinanden af omtrent 100 Grader. Det er nu let at mdsee, især ved nærmere at betragte et Spmdeluhr i Gang, at Stighjulet G vil ved dets Bevægelse fra Hoire til Venstre, som meddeles det fra Hjulværket, af- vexlende med sin overste og nederste Tand stode an mod Spindlens Lapper. Støder den overste Tand saaledes an mod Lappen 2, vrl den give den let bevægelige Uro en Omdrejning fra Hoire til Venstre, men derved fores den anden Spindellap md mod Hjulet og træffer mod dens nederste Tand, der ligeledes steder den fra sig,