Statistik over Ulykkestilfælde under Arbejde

6 et Par Mænd af Faget. Wappæus nærer stor Tiltro til den og synes at antage, at det gaar alle andre ligesaa. Han siger nemlig1): «Alle Partier, alle Retninger, Theore- tikere og Praktikere søge Hjælp hos Statistiken. Ingen vover at tale nedsættende om statistiske Kjendsgjerninger; statistiske Beviser ere i alle Spørgsmaal de bedste af alle Beviser; det statistiske Apparat imponerer, ved Hjælp af det kan man gjøre Erobringer og faa Folk, der ellers altid tilstoppe Ørene, til at høre». Oesterlen2) ser langtfra saa tillidsfuldt paa Sagen. For sit eget Vedkommende nærer han ganske vist ingen Tvivl om Statistikens store Betyd- ning, naar dens Dyrkere virkelig magte den, men ved Siden heraf udtrykker han sin Beklagelse over at den ingenlunde er populær. Han indrømmer, at mange anse Nytten af den for et Drømmebillede, ja at nogle endog gaa saa vidt i deres Animositet mod den, at de stemple den som en Kilde til megen Skade, som derfor helst burde tilintetgjøres. Tildels kan dette forskjellige Indtryk af Sta- tistikens Popularitet maaske bero paa, at Wappæus væsenlig synes at have Befolkningsstatistiken for Øje, Oesterlen ved sine Udtalelser derimod Morbillitetsstatistiken. Disse ere nemlig stillede under meget uensartede Vilkaar. Be- folkningsslatistiken — Folkemængden samt dens Fordeling i Aldersklasser og mellem Kjøn, den gjennemsnitlige Leve- tid, Fødsels- og Dødelighedsforholdene, Ægteskabshyppig- hed o. s. v. — faar jo sit Materiale tilvejebragt gjennem de statistiske Bureauer; til at indhente Oplysninger staar altsaa hele det store Apparat af Statens og Kommunernes Embedsmænd til Raadighed, til at bearbejde dem haves >) 1. c. 2) Handbuch der medicinischen Statistik. Tübingen. 1865.