Statistik over Ulykkestilfælde under Arbejde

17 ningen udenfor Arbejderklassen, og saaledes skaffe mig en Maalestok til Bedømmelsen af den relative Hyppighed af Ulykkestilfælde ved de øvrige Kategorier af denne, med andre Ord, at det ved Hjælp heraf kunde afgjøres, om bos disse sidste Arbejdets Art forøgede Faren for at blive ramt af et Ulykkestilfælde og da i hvilken Grad. Fra et andet Synspunkt lod der sig maaske indvende, at jeg burde have taget Begrebet «Arbejderklasse» i et endnu videre Omfang, end det her er sket. Eftersom nemlig de praktiske Hensyn, der have dikteret den i det tyske Lov- forslag satte Begrænsning for tvungen Arbejderforsikring, ingenlunde ere afgjørende; eftersom der overhovedet ikke kan paavises nogen naturlig Grænse for denne, naar Prin- cipet om Erstatningspligten først engang er accepteret, saa burde Undersøgelsen — kunde man slutte — være anlagt saaledes, at enhver lønnet Person kom med, altsaa ogsaa Jernbanefunktionærer, Søfolk, Kontorister, Handels- betjente o. s. v. Ad den Vej vilde jeg imidlertid være bleven ført langt videre, end jeg ansaa det for nødvendigt ja endog blot hensigtsmæssigt at gaa. For Jernbane- funktionærernes Vedkommende foreligger der desuden allerede Oplysninger fra en længere Aarrække (1857—74)1), men man faar af disse rigtignok kun at vide, hvor stort Antallet af Ulykkestilfælde har været, derimod intet om den relative Hyppighed, skjøndt denne netop her havde været let at konstatere. Af Rubrikken «Varighed af Ärbejdsudygtighed» frem- gaar det, at ligesom de Ulykkestilfælde ere udelukkede, der ikke have forhindret Arbejderen fra at søge sit sæd- 1) Revue statistique des accidents sur les chemins de fer danoisr presenté au congres d’hygiene et de sauvetage å Bruxelles. 2