Statistik over Ulykkestilfælde under Arbejde

16 Som tidligere berørt, har jeg i denne Afhandling stillet mig to praktiske Formaal: I) At undersøge Betimeligheden af, at de ved Lov paabudte Forsigtighedsregler ved Brugen af Maskiner, der nu kun gjælde Industrien, ogsaa udvides til at gjælde Agerbruget. II) At skaffe et Materiale til Bedømmelsen af den Morbillitet, med hvilken en tvungen Arbejderforsikring mod Ulykkestilfælde vilde faa at gjøre. Den sidste Del af Opgaven medførte kun Nødvendig- heden af at medtage industrielle Arbejdere og Bygnings- haandværkere, forsaavidt man da forudsatte, at en saadan eventuel Arbejderforsikring hos os ikke vilde faa større Omfang, end det af Bismarck forelagte Lovforslag tilsigter at give den i Tyskland. Den første Del af Opgaven kræ- vede, strengt taget, kun Oplysning om maskinelle Ulykkes- tilfælde hos Tjenestetyende og Daglejere paa Landet. At jeg nu ved Siden heraf søgte Oplysning ogsaa om de ikke maskinelle Ulykkestilfælde hos Daglejere og Tjenestetyende, saavel i By som paa Land, behøver næppe nogen For- klaring, thi disse danne en saa overvejende Del af vor Arbejderbefolkning, at man, saasnart der hos os bliver Tale om en tvungen Arbejderforsikring, næppe kan se helt bort fra dem. Derimod kunde det synes mere forunderligt, at jeg foruden Medhjælpere ved Bygningshaandværket ogsaa medtog dem ved de andre Haandværk, eftersom der her kun sjeldent forekommer Ulykkestilfælde, som ikke ogsaa kunne ramme enhver anden end Arbejdere under den daglige Beskjæftigelse. Men netop dette var min væsenligste Bevæggrund til at drage dem ind i Under- søgelsen. Jeg gik nemlig ud fra, at de altsaa i denne Sammenhæng kunde tjene som Repræsentanter for Befolk-