Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

106 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE traadt i Menneskets piis) er en enaarig, lappede Blade. De Flg. 84. Agurk, Rollisons Tele- graph. (Efter Vilmorin). I vore Haver dyrkes en Gruppe af Planter med meget saftige Frugter, alle af Græskarfamilien, nemlig Agurk, Melon og Græskar. Efter Omtalen af disse vel kendte Planter nævner vi nogle fremmede Arter af samme Slægtskab og i Tilknytning til dem: Tomaten og et Par dermed beslægtede Arter. Alle disse Planter er urteagtige, og deres Frugt er et meget saftigt Bær med talrige Frø. Agurker og Melon hører til en Slægt, hvoraf flere Arter er ite. Almindelig Agurk (Cucumis sati- aret Plante med langstilkede, brede og ke, gule Blomster er dels hanlige, 4—5 sammen, dels hunlige (Frugtblomster), der sidder enkeltvis. Frugterne er af- lange, valseformede eller stumpt trekan- tede, ofte vortede; deres Farve varierer i umoden Tilstand fra hvid med grønne Pletter til lysere eller mørkere grøn, ind- til de med Modenheden oftest bliver lyse- gule; Frøene er hvide. Agurken stammer sandsynligvis fra en i Ostindien vild Form. Her begyndte vistnok dens Kultur (allerede for ca. 3000 Aar siden); og herfra bredte den sig hurtig i vestlig Retning, medens den først skal være kommen til Kina ca. 200 Aar før vor Tidsregnings Begyndelse. Agur- ken var dyrket hos Oldtidens Grækere og Romere. Men langt senere udbredte Kulturen sig nord paa og vest paa (til England kom Planten først 1573). Nu dyrkes Agurken næsten hele Verden over (til 71 °n. Br.) enten paa Friland eller i Drivbænke. Særlig hos slaviske Folk er Kulturen af Betydning, idet Agui'ker hos disse Folk baade raa eller saltede eller tilberedte paa anden Vis spiller en større Rolle i det daglige Liv end t. Eks. i de nordiske Lande. Ved Kulturen er en stor Mængde Varieteter med Frugter af og Farve opstaaede ; ogsaa gives originale danske Former, t. Eks. »D. T. Pou’sens Drivagurk«, der ligesom »Rolli- sons Telegraph« (se Fig. 84) hører til de mest anbefalede for Driv- bænk; herfra kan haves modne Frugter i sidste Halvdel af April. Paa Friland kan Dyrkningen i vaade og kolde Aar mislykkes totalt. Agurker har ringe Næringsværdi; de indeholder bl. a.: 95 pCt. Vand, 1.02 pCt. kvælstofholdige Stoffer, 0.95 pCt. Sukker og 0.09 pCt. Fedt. De nydes derfor mest som en foi'friskende Spise, syltede til forskellig Form, Størrelse