Planteverdenen I Menneskets Tjeneste
Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 382
UDK: 5816
Med 335 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
NÆRINGSPLANTER
109
Vægt (indtil 100 Kg.), særlig af C. maxima, hvis Varieteter sammen-
fattes under Navn af Centner-Græskar, medens Varieteterne af
Alm. Græskar kaldes Mandel-Græskar (norsk Marv-Græskar).
Former og Farver er meget forskellige.
Først fra det 16. Aarh. af dyrkedes Græskar i Europa. Centner-
Græskar dyrkes sammen med C. moschata, hvis Blade er bløde, i
varmere Egne, medens Alm. Græskar dyrkes i nordligere Lande,
t. Eks. Danmark og Norge, indtil 60°19'n. Br. — Græskar inde-
holder bl. a. 88.55 pCt. Vand, 1.36 pCt. kvælstofholdige Stoffer og 1.66
pCt. Sukker. De benyttes i Husholdningen (til Syltning) og til
Kreaturfoder. Ogsaa de oljeholdige Frø kan bruges, idet der af dem
presses en fed Olje, Græskarolje, der bliver anvendt til Mad.
Varieteter af Almindelig Græskar plantes i Haver som Pryd-
planter, ligesom andre Arter af samme Slægt.
En hel Del fremmede Planter, beslægtede med Agurker og Græs-
kar, giver deres Hjemlandes Befolkning saftige Frugter. En af de
mærkeligste er N aras pla nten (Acanthosicyos horrida). Den vokser
i det sydvestlige Afrika, især ved Hvalfiskebugten. Her lever en
lille Stamme Hottentotter (Topnars), hvis Eksistens er nøje knyttet
til Narasplantens Forekomst. Den er en Klitplante og tornet, lige-
som visse Planter i vore Klitter. Ogsaa paa anden Vis har den
Lighed med vore vigtigste Klitvækster: en meget lang Rod, der gaar
dybt ned i Sandet, og en Stængel, der, ligesom Hjælmegræssets Skud,
pirres til at vokse stærkere, jo mere den dækkes af Sand; derved
bliver Narasplanten klitdannende. Stiv og tæt grenet vokser den i
lave, kun ineterhøje og indfiltrede Krat. Dens tørre Grene bærer
saftige Bær, 10—15 Cm. i Tværmaal; Skallen er pigget og Kødet
gulrødt, sødt og aromatisk. Sjakalerne æder dem og bidrager der-
ved til Plantens Udbredelse. Og Topnarerne spiser baade Frugter-
nes Kød og deres oljeholdige Frø; raa eller henkogte eller tilberedte
paa anden Vis er de et Hovednæringsmiddel for disse Folk. Frøene
eksporteres.
Af Slægten Luffa har et Par Arler spiselige Frugter. Den vigtig-
ste er L. cylindrica, som hører til i den gamle Verdens Troper og
dyrkes i Amerika. Dens Frugt er lang og cylindrisk og ligner en
Agurk; den spises i ung Tilstand (ligesom Bladene). Ved P'rugtens
Modning er det Netværk af Ledningsstrænge, der findes i dens Indre,
meget stærkt udviklet; det benyttes, efter at alle bløde Dele er
raadnede bort, som Raastof for Tilvirkning af Frotérredskaber (Luffa-
svanipe), Luffahalte, Luft’atøfler, Kurve m. m.
Ogsaa af Flaskegræskarret (Lagenaria vulgaiis) er Frugterne,
i alt Fald af visse Varieteter, spiselige, saa længe de ikke er modne,
ved fuld Modning forvedder deres Væg. Om Anvendelsen til Hus
geraad se senere. Endnu af andre Græskarplanter spises Frugterne,
saaledes af Sechium edule, der er vild og dyrket i varmere Egae af
Amerika og overført t. Eks. til Spanien.