Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

108 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE Vandmeloner (Citrullus valgavis) er vildtvoksende i Syd-Afrika, hvor Livingstone fandt den i store Mængder, dækkende meget be- tydelige Arealer, og hvor Frugterne søgtes meget ivrig baade af Fig. 86. Vandmelon. (Efter Vilniorin). Mennnesker og Dyr. Planten er en- aarig, har, ligesom de andre her omtalte Vækster, Klatretråade, med hvilke den holder sig fast til andre Planter eller til døde Genstande, stærkt lappede Blade og gule Blom- ster. Frugterne er kuglerunde eller elliptiske og kan blive større end et Menneskehoved; de er glatte, grønne og hvidplettede. Deres Kød er lyse- rødt og overordentlig saftigt og sødt, men undertiden ogsaa bittert; Frøene er sorte. De spises raa og er i Egne med et varmt og tørt Klima meget læskende, men de har ikke saa fin og saa aromatisk Smag som Melonen. Allerede før Kristi Tid dyrkedes Vandmelonen i Ægypten, Orien- ten og Syd-Europa; i vore Dage er Kulturen udbredt endnu langt videre, saaledes baade til Nord- og Syd-Amerika, hvor Planten let forvildes. De bedste Sorter faas fra Spanien og Provence. De dyrkede Ar- ter af Græskar hø- rer til Slægten Cu- curbita, der sandsyn- ligvis hører hjemme i Amerika, og kan henføres til to Ar- ter: Almindelig Græskar (C. pepo) og C. maxima, der begge er enaarige og har store, gule Blom- ster; ingen af dem forekommer i vild Tilstand, men forvil- des let. Den første Art har stive Blade, hvis Stilke er kan- tede og furede, og hvis Bladlapper er Fig. 87. Græskarmark (til Frø) i Nordamerika. (Efter United States’ Yearbook 1901). tilspidsede; den anden Art har ligeledes stive Blade, hvis Stilke ikke er furede paa Oversiden, og hvis Bladlapper er afrundede. Frug- terne af begge disse Arter opnaar en meget betydelig Størrelse og