Planteverdenen I Menneskets Tjeneste
Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 382
UDK: 5816
Med 335 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
NÆRINGSPLANTER
119
langs, finder vi i dens indre Hulhed en overmaade stor Mængde
»Kerner«, som imidlertid hver for sig er en lille Frugt (Stenfrugt
med meget tyndt Kød). Fignen er altsaa en Samling smaa Frugter,
en Frugtstand, og hver lille Frugt har jo i sin Tid været en Blomst.
Altsaa: de grønne Figner, som Træet i sin Blomstringstid bærer, er
Blomsterstande; selvfølgelig er de mindre end de modne Frugter,
og kun ved at skære dem over ser vi Blomsterne i den indre Hul-
hed af Blomsterstandens Akse. I Fignens hvælvede Ende finder vi
en lille Aabning, der fører ind til denne Hulhed, og som er lukket af
Fig. 99. Figenplantage i Nord-Amerika. 10 Aar gamle Træer.
(Efter United States’ Yearbook 1900).
nogle smaa Skæl (Fig. 100). Blomsterne er særkønnede; Han- og Hun-
blomster sidder i samme Stand, begge er meget smaa. Hanblom-
sterne har 1—2 Støvdragere, Hunblomsterne en Støvvej, og det
maa bemærkes, at der findes to Slags Hunblomster, dels kort-
griflede, dels langgriflede. Bestøvningen udføres hos Figen-Slægten
ved Hiælp af Galhvepse, og ofte af en bestemt Art Galhveps for
hver Figen-Art. De meget smaa Hvepse trænger gennem Aabningen
foroven ind i Blomsterstandens Hulhed; de lægger deres Æg i Hun-
blomsterne, men da deres Læggebrod kun er kort, kan Æglægningen
kun finde Sted i de kortgriflede Blomster, de saakaldte Galblomster
(Fig. 101). Idet Hvepsene forlader Blomsterstanden, fører de Støv