Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

120 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE med fra Hanblomsterne, der tilmed hos mange Arter udvikles se- nere end Galblomsterne. Vi skal nedenfor se, hvorledes disse ejendommelige Bestøvningsforhold længe har været kendte i Praksis. Figner er i umoden Tilstand grønne og ligesom hele Planten fuld af en bittert smagende Mælkesaft, der dog ef- terhaanden forsvinder, medens der ved Modningen og Eftermodningen dannes stedse større og større Mængder Sukker. Modne er Figner gule eller mørkt grøn- lige med purpurrødt Anstrøg, men vari- erer forøvrigt stærkt i Farve og Størrelse. Figentræets oprindelige Voksested synes at være Middelhavslandene fra Syrien til de kanariske Øer. Paa de æld- gamle ægyptiske Mindesmærker lindes Træet afbildet, og i Biblen omtales Træ- et og dets Frugter ofte. Kulturen af det menes at være opstaaet i det lyk- kelige Arabien; den var kendt i Græ- kenland fra Aar ca. 7C0 f. Kr.; de den- gang dyrkede Former var indførle fra Asien, medens Træet samtidig fandtes vildtvoksende, i det mindste i det græ- ske Arkipelag. Til Italien kom de dyr- kede Former først senere; ikke des mindre omtaler Plinius 29 Sor- ter. I Kina, Indien og andre Lande i Asien har Figenti'æet ligeledes været dyrket i lang Tid. Figner var i Oldtiden et vigtigt Nærings- middel, især vel for den mindre velhavende Befolkning. Nu dyrkes Træet næsten over- alt i den gamle og nye Verden, hvor Var- mcforholdene tillader det. I Mellem- og Nord-Europa er Forholdene selvfølgelig mindre gunstige for dets Kultur, i alt Fald kan det ikke dyrkes i større Maalestok. Endnu i Danmark kan det trives paa Fri- land og endog (t. Eks. i København og paa Kristiansø) i varme Samre give store, modne og velsmagende Figner. Allerede i Oldtiden skelnede man — ligesom nu — mellem to Hovedformer af . r- x Fig. Frøblomst (til Figentræet: det ægte med spiselige Frugter venstre) og Galblomst (til og det vilde (Caprificus), hvis Frugter ikke højre) af Figentræet, st. for- egner sig til Føde. Af begge Hovedformer størr. (Efter Soims-Laubach). findes Varieteter, men kun det ægte dyrkes. Dog er det vilde, som det vil ses af det følgende, af stor Betydning. Det ægte Figentræ, der blomstrer mindst 2 Gange aarlig, bærer