Planteverdenen I Menneskets Tjeneste
Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 382
UDK: 5816
Med 335 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
NÆRINGSPLANTER
121
Figner, hvori der kun findes Hunblomster, og disse er de ovenfor
nævnte langgriflede Hunblomster, Frøblomsterne, medens Hunblom-
sterne derimod hos det vilde Figentræ er Galblomster. Caprificus
blomstrer tre Gange aarlig; ved første Blomstring, der giver modne
Frugter i Juni, er der i Blomsterstandene (»profichi«) foruden Gal-
blomster talrige Hanblomster, medens disse er faa eller helt mangler
i de senere fremkomne Figner; Hanblomsterne udvikler sig lidt
langsommere end Galblomsterne i samme Figen. Fra Oldtiden af
har man nu foretaget den saakaldte Kaprifikation, som bestaar i, at
Hunblomsterne i
Figentræs Blom-
idet de kryber
Kaprifikationens
paa Grenene af
del ægte Figentræ.
Figner, til venstre to
Fig. 102. Gren ined
kaprificerede, til højre tre, som ikke er bievne
kaprificerede. (Efter United States’ Yearbook 1900).
førnævnte Profichi ophænges
Ud af disse Profichi kryber
da den befrugtende Genera-
tion af en Galhveps (Blasto-
phaga grossarum); Hvepsene
fører fra Hanblomsterne Støv
over paa
det ægte
sterstande,
ind deri.
Nytte er klar, saafremt Fig-
nerne ikke kan udvikles uden
Blomsternes Befrugtning og
deraf følgende Frugtudvik-
ling. Men det viser sig dog,
at Fignerne udvikler sig for-
træffelig, skønt Kaprifikatio-
nen ikke iværksættes (saaledes
i Nord- og Mellem ltalien,
Tyrol, Syd-Frankrig, det
nordlige Spanien o. a. St.);
Figentræerne maa altsaa her
i Tidens Løb have erhvervet
Evnen til at kunne faa gode
Frugter uden Befrugtning.
Naar Kaprifikationen allige-
vel udføres paa mange Ste-
der, maa det vel være, fordi
man har erfaret, at den gør Gavn. Vort Billede (Fig. 102) viser,
hvorledes kaprificerede og ikke kaprificerede Figner udvikler sig for-
skelligt; de første svulmer op og giver gode Frugter, de sidste
skrumper og falder af. Grenen er fra en Kultur i Kalifornien,
hvortil Smyx'nafigentræer i det forrige Aarh. indførtes, men hvor
Kulturen ikke ret lykkedes, førend ogsaa Caprificus blev indført og
Kaprifikationen iværksat.
Tørrede Figner er en vigtig Handelsvare. Der gives mange Sor-
ter: »Smyrnafigner«, der kommer fra Lille-Asien og Øerne i det
græske Arkipelag (fra Smyrna udskibes aarlig ca. 10 Miil. Kg.),
Planteverdenen i Menneskets Tjeneste.
16