Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 382

UDK: 5816

Med 335 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 390 Forrige Næste
NÆRINGSPLANTER 121 Figner, hvori der kun findes Hunblomster, og disse er de ovenfor nævnte langgriflede Hunblomster, Frøblomsterne, medens Hunblom- sterne derimod hos det vilde Figentræ er Galblomster. Caprificus blomstrer tre Gange aarlig; ved første Blomstring, der giver modne Frugter i Juni, er der i Blomsterstandene (»profichi«) foruden Gal- blomster talrige Hanblomster, medens disse er faa eller helt mangler i de senere fremkomne Figner; Hanblomsterne udvikler sig lidt langsommere end Galblomsterne i samme Figen. Fra Oldtiden af har man nu foretaget den saakaldte Kaprifikation, som bestaar i, at Hunblomsterne i Figentræs Blom- idet de kryber Kaprifikationens paa Grenene af del ægte Figentræ. Figner, til venstre to Fig. 102. Gren ined kaprificerede, til højre tre, som ikke er bievne kaprificerede. (Efter United States’ Yearbook 1900). førnævnte Profichi ophænges Ud af disse Profichi kryber da den befrugtende Genera- tion af en Galhveps (Blasto- phaga grossarum); Hvepsene fører fra Hanblomsterne Støv over paa det ægte sterstande, ind deri. Nytte er klar, saafremt Fig- nerne ikke kan udvikles uden Blomsternes Befrugtning og deraf følgende Frugtudvik- ling. Men det viser sig dog, at Fignerne udvikler sig for- træffelig, skønt Kaprifikatio- nen ikke iværksættes (saaledes i Nord- og Mellem ltalien, Tyrol, Syd-Frankrig, det nordlige Spanien o. a. St.); Figentræerne maa altsaa her i Tidens Løb have erhvervet Evnen til at kunne faa gode Frugter uden Befrugtning. Naar Kaprifikationen allige- vel udføres paa mange Ste- der, maa det vel være, fordi man har erfaret, at den gør Gavn. Vort Billede (Fig. 102) viser, hvorledes kaprificerede og ikke kaprificerede Figner udvikler sig for- skelligt; de første svulmer op og giver gode Frugter, de sidste skrumper og falder af. Grenen er fra en Kultur i Kalifornien, hvortil Smyx'nafigentræer i det forrige Aarh. indførtes, men hvor Kulturen ikke ret lykkedes, førend ogsaa Caprificus blev indført og Kaprifikationen iværksat. Tørrede Figner er en vigtig Handelsvare. Der gives mange Sor- ter: »Smyrnafigner«, der kommer fra Lille-Asien og Øerne i det græske Arkipelag (fra Smyrna udskibes aarlig ca. 10 Miil. Kg.), Planteverdenen i Menneskets Tjeneste. 16