Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 382

UDK: 5816

Med 335 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 390 Forrige Næste
NÆRINGSPLANTER 145 af Pithecolobium dulce, der er almindelig i Meksiko, spises Frøenes Frøkappe i rigelig Mængde. Johannesbrødtræet, Karobtræet (Ceratonia siUqua), et lille eller middelhøjt Træ med stedsegrønne og ligefinnede Blade og smaa Blomster i lange Klaser (Fig. 124), giver de under Navn af Johan- nesbrød i Handelen gaaende Bælge, der er meget flade og indtil 25 Cm. lange; deres Vægge er tykke og læderagtige, og indvendig er de delte i talrige Rum, hvori Frøene ligger, adskilte ved tykke og kødede Skillevægge. Træet hører sandsynligvis hjemme i de østlige Middelhavslande og er vistnok dyrket allerede i den græske Oldtid; fra Grækenland kom det til Italien. Af Araberne førtes det til Spanien. Det bli- ver nu dyrket i mange Varie- teter i Landene om Middelha- vet, og det gaar saa højt op mod Nord, som Orangerne mod- nes, er altsaa ingen tropisk Plante. 20 Aar gammelt be- gynder det at bære rigelig Frugt; denne høstes umoden og henlægges derefter til Tørring i Solen. Som bekendt er det Bælgenes Vægge, der spises af Mennesker; de indeholder ca. 50 pCt. Sukker og foruden an- dre Stoffer tillige lidt, Smør- syre, der giver dem deres min- dre behagelige Lugt. Navnet stammer fra Overleveringen om, at Johannes den Døber spiste Bælgene, da han vandrede i Ørkenen. De benyttes forresten ogsaa til Kvægfoder og maa paa Grund af deres store Suk- kerindhold være af betydelig Fig. 124. Gren af Johannesbrødtræet. (Efter Baillon). Næringsværdi. Blandt andre Bælgplanter kan endnu nævnes Cassia fistula, hvis 60 Cm. lange og 25 Cm. tykke, ganske cylindriske Bælge indeholder en brunsort, blød og klæbrig Marv, der smager intensivt sødt og virker let afførende; undertiden kaldes denne Marv »Manna«. Træet, der bærer meget smukke Blomster, siges at have hjemme i Øvre Ægypten, men er iøvrigt indført til alle Troper. Brødfrugttræer er Arter af Slægten Artocarpus, der hører til samme Familie som Morbærtræerne og Figentræerne (Morbærfami- lien). Det ægte Brødfrugttræ (A. incisa) har hjemme i Poly- nesien og Sundaomraadet. Det er ligesom andre Brødfrugtti'æer et 19