Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

NÆRINGSPLANTER 165 af det 17. Aarh.) nævner af det 19. Aarh.) 30 Sorter, er omtrent 1 M. høj, grenet og forsynet med en kraftig Pælerod; den er toaarig d. v. s. i første Aar ser man en Roset af Blade, i andet den høje og blomslerbærende Stængel. Bladene er alle glatte, kødede, blaaduggede og ofte krusede i Randen; de nedre Blade er stilkede og »lyredannede«, de øvre siddende og ægrundl lancetdan- nede. De lysegule Blomster. sidder i en allerede under eller endog før Blomstringen forlænget Klase; de seks Støvdragere er oprette, omtrent lige lange. Have-Kaalen forekommer vild eller maaske kun forvildet ved Strandbredder i Vest- og Syd-Europa, og findes undertiden forvildet i Norden. Maaske har man fra Begyndelsen af spist Bladene af den vilde Plante og har derefter, i Syd-Europa, begyndt at dyrke den. I hvert Fald er Kulturen af den meget gammel, gaar vel ca. 4000 Aar tilbage i Tiden. Dyrkning og Brug af Kaal var ikke kendt i Ægypten, Indien og Syrien, men Grækerne og Homerne dyrkede den og brugte den i deres Husholdning; Theofrastos næv- ner 3 Slags Kaal (Kaulion), Plinius 6. Hvilke Slags Kaal, dette egentlig var, ved man intet om, ligesaa lidt som man kender til deres Oprindelse, men at det var Kulturplanter, der kan henføres til Have-Kaalen, kan der næppe være nogen Tvivl om. Denne Plante er et Eksempel paa, hvorledes Mennesket, formentlig ved be- vidst Udvalg, i Løbet af forholdsvis kort Tid har fremstillet en stor Mængde Sorter. Tournefort (Slutn. Sorter, De Candolle (første Halvdel men de danske Botanikere Samsøe Lund og Kiærskou (1885) beskriver 122 Sorter af Have-Kaalen; de store Fremskridt ni. H. t. Sorternes Udvik- ling er altsaa først sket i nyere Tid. Hovedsorterne er Bladkaal, Ho- vedkaal, Knopkaal og Blomkaal, men indenfor disse findes atter adskillige Former, hvoraf de vigtigste omtales nedenfor. Sorlerne er ligesom Slam- planten toaarige, men det er kun det første Aars Planter, der benyttes. I Almindelighed saas Frøene af Kaal- Sorterne i Drivbænk og udplantes derefter som ganske unge Planter paa Friland, hvor de skal udvikles videre. De kræver alle en mere eller mindre vel dyrket Jordbund for al kunne trives, men iøvrigt kan vi ikke her gaa nærmere ind paa Dyrkningsvilkaar for disse Planter. Mindst forskellige fra Stamplanten, er de talrige Former af Bladkaal (B. o. acephala); de har intet Fig. 138. Grønkaal, ca. 1/6 nat. Stør- relse. (Efter Vilmorin). og derfor vistnok de ældste.