Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

166 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE Hoved, men en forlænget Stængel med udbredte Blade. Der gives Sorter med grønne, brune og blaarøde Blade. Mest kendt er vel Grønkaal, der nævnes i tyske Havebøger i det 17. Aarh. Den dyrkes jo overordentlig almindelig og er meget haardfør; endog i Grønland kan den trives. Oftest er dens Blade stærkt krusede; Former med meget stærkt krusede Blade (»Krusekaal« eller »Pynte- kaal«) benyttes ogsaa til Dekoration; det samme^er Tilfældet med »Paimekaal«, hvis Blade i Toppen af Stænglen giver den Lighed med smaa Palmetræer. I Almindelighed naar Bladkaal- Sorterne ikke mere end 1 M.s Højde, men paa Jersey og Guernsey er der fremkommet en Form (procera), den saakaldle Jersey-Kaal, der har en ca. 5 M. høj og efterhaanden træagtig »Stamme« og tilsva- rende mægtige Blade; i en Plantning af denne Slags Kaal gaar man altsaa ind mellem Stammerne og under Kronerne, som bevægede man sig i et Krat; Stænglerne benyttes til Hegn og Stokke, Bladene til Foder. Af andre mærkelige Former Bladkaal kan nævnes en (costala), der lever i Portugal og hvis Bladnerver er stærkt op- svulmede og benyttes til Gemyse, medens Kødet mellem dem fjærnes. Hoved kaal (B. o. capitata) har en kort Stængel med hoved- formet sammentrængte og hule Blade. Hertil hører Hvidkaal Fig. 139. Hvidkaal, ca. ’/13 nat, Størr. (Efter Vilmorin). Den i Tyskland og Rusland med et lysegrønt Hoved, Rød kaal med et rødt Hoved, Spids kaal med et ægformet Hoved o. s. v. Af Hvidkaal er »Amager Hvidkaal« en særlig god Form. Hvidkaal dyrkes jo i meget stor Maalestok og finder en udstrakt Anvendelse i nordiske Husholdninger, ligesom den ogsaa eksporteres fra Dan- mark til Amerika i ikke ringe Mængde. Hvidkaal og Grønkaal er vel nok de hyppigst benyttede Former i Danmark. I Norge kan den trives godt til Tromsø; paa Island danner den ingen Hoveder. som Nationalret anvendte Surkaal er Hvidkaal, der efter Hakning er bragt i Gæring. Hvidkaal taaler lang Opbevaring (i kølige Rum). Af Knopkaal (B. o. bullata) ligner Savoykaal meget Hvidkaal, men de hule og i Randen lidt krusede Blade slutter ikke saa fast sammen til et Hoved; den er mørkegrøn eller gullig. Sorten stam- mer fra Savoyen og dyrkedes allerede i Middelalderen, da den førtes til Mellem-Europa. Selv om den ikke er saa haardfør som Former af Hovedkaal, f. Eks. Spidskaal, kan den dog trives paa Island. Dens Smag er finere end Hvidkaalens, men den benyttes i mindre Grad end denne i den store Landbefolknings Husholdning. Dette gælder i endnu højere Grad Rosenkaal, der har indtil meterhøje Stæng- ler; disse afsluttes med en lille Krone af Blade og bærer nedenfor