Planteverdenen I Menneskets Tjeneste
Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 382
UDK: 5816
Med 335 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
168
PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE
niende cr Frøavlen forbunden med megen Risiko og kræver stor
Omhu. Hos Brokkoli eller Asparges kaal er Blomsterstanden
mere udtrukken eller forlænget end hos Blomkaal, og den skal
have en mindre lin Smag. Dog vurderes denne Kaalsort, som ikke
har nogen Betydning i Norden, højt i Italien og England.
Vi nævner i denne Sammenhæng nogle faa andre Planter af
samme Familie som Kaal (Korsblomstrede). Strandkaal (Crambe
maritima) er en fleraarig Urt, der ret hyppigt forekommer paa san-
dede Kyster i Danmark, men er sjælden i Norge. Den er altsaa
ligesom Stamformen til Kaalsorterne en Strandplante, og der er
over dem el i visse Henseender fælles Præg, som utvivlsomt hidrø-
rer fra den Natur, som omgiver dem; særlig maa fremhæves de
tykke, kødfulde og (af Voks) blaaduggede Blade, der hos Strand-
kaalen er store, brede og bølgede
i Randen. løvrigt er Strandkaal
ca. 50 Cm. høj, kraftig og ganske
glat. Det er ikke den vildtvoks-
ende Planles Blade, der benyttes
til Gemyse, men de i Vinterens
Løb i Drivhuse eller Drivbænke
eller andetsteds blegede Skud fra
Plantens Rodslok. Denne Drivning
af Strandkaal finder særlig Sted i
Herregaardshaver, og Produktet
er langtfra at være Allemands
Kost. Først i Slutningen af del
17. Aarh. begyndte man Dyrknin-
gen af Strandkaal (i England).
Karse (Lepidium sativum)
stammer sandsynligvis fra Per-
sien; den cr i den gamle Verden
Fig. 143. Strandkaal, */4 nal. Støn-. dyrket fra Oldtiden af. Det er en
(Efter Vilmorin). enaarig og hurtig voksende Urt
med Ijerdelte Blade og smaa hvide
Blomster. Underliden dyrkes den paa Friland til Køkkenbrug, men
drives dog mest i Vintermaanederne, idet den saas i smaa Trækas-
ser med Jord og hensættes i Drivhuse. Saa snart Kimplanterne
har naaet en passende Størrelse, er el Par Cm. høje, bringes Kas-
serne med den kønne Bevoksning af Karse, hvis Kimblade er tre-
delte, i Handelen; kun nær sIøitc Byer kan Dyrkningen af Karse
have nogen Betydning. Karse har en skarp og forfriskende Smag
og nydes nærmest som en Slags Krydderi.
Brøndkarse (Roripa nasturtium) cr en fleraarig Plante med
tyk og saftig Stængel, kødede og delte Blade og smaa hvide Blom-
ster. Den vokser ved Kildevæld og holder sig grøn Vinteren over.
I temmelig stor Maalestok dyrkes den i England, Frankrig og Tysk-