Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 382

UDK: 5816

Med 335 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 390 Forrige Næste
NÆRINGSPLANTER 169 land; navnlig ved Erfurt er Dyrkningen ret storartet og iværksat med omfattende Anlæg af kunstig Bevanding. Den dyrkede Form er mere kødet, saftig og mild end den vilde. I Norden er Brønd- karse uden Betydning. Den sidst omtalte Plante, der spises som Salat, fører os over til de langt vigtigere Plan- ter, der nydes paa samme Maa- de, nemlig de forskellige Slags Salat. Have-Salaten (Lac- tuca sativa) stammer rimeligvis fra Tornet Salat (Lactuca sca- riola), der har hjemme i syd- lige Egne af Europa, særlig i Fig. 144. Hovedsalat, ca. */4 uat. størr. Middelhavslandene, og i Dan- (Efier Nicholson). mark nu og da findes forvildet; det er en toaarig, høj og rank Plante med tornede Blade og smaa Kurve af gule Blomster, idet den ligesom de nærmest følgende Planter hører til Kurvblomstrede. Hvis denne Plante virkelig er Stamformen til Havesalat, er den ved Dyrkningen undergaaet en meget gennemgribende Forandring: alle Torne er forsvundne, Bladenes Stilling er ændret og deres Beskaf- fenhed en helt anden, de er kødede og samlede tæt over Jorden i en Roset. Bladene er enten helrandede eller stærkt indskaarne. Havesalaten er en gammel Kulturplante, kendt allerede hos de per- siske Konger (ca. 400 Aar f. Kr.). Den dyrkedes i den græsk romer- ske Oldtid, allerede dengang i flere Varieteter; Plinius anfører baade Dyrkningsmaaden og Tilberedelsen. Oldtidens Læger tilskriver Salaten søvndyssende Egen- skaber, der utvivlsomt hidrører fra nogle i Plantens Mælkesaft aflejrede Stoffer; narkoti- ske Virkninger har i hvert Fald Mælkesaften af den nærstaaende Art Gi ft-Sal at (Lactuca vi rosa). Dyrkning af Salat har nu en vid Udbre- delse, idet Planten er haardfør og t. Eks. kan dyrkes overalt i Norge, hvor Mennesker bor. Mest dyrkes den dog i Syd-Europa; Salat, tilberedt med Olje, hører her til den daglige Kost. I Frankrig findes over 100 Sorter af Salat. Man skelner væsentlig mellem tre Grupper af Sorter. Hovedsalat har brede Blade, der slutter fast sammen i en Roset, et Hoved; af Hovedsalat findes ogsaa Former Fig. 145. Bindsalat, ca. */4 naturlig Størrelse. (Efter Nicholson). med krusede Blade. Bindsalat eller Romersk Salat har smal- lere Blade i en aaben Roset; Bladene maa bindes sammen for at Planteverdenen i Menneskets Tjeneste, 22