Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

170 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE de inderste kan blive blege og skøre. Sn i tsalat danner ikke Ho- veder; Bladene afskæres efterhaanden. Foruden paa Friland dyrkes Hovedsalat ogsaa i Drivbænke. Anvendelsen er bekendt. I Norden er Salat vel meget brugt, men hører dog ikke til de ar den store Befolkning benyttede Grøntsager. Fig. 146. 20,000 Salathoveder under ét Tag. (Efter Dreyer). En di vien (Cichoriam endivia) er en Art af Slægten Cikorie. Den er maaske en Kulturform af den i Middelhavslandene voksende enaarige C. puniilam, og synes at være en ret gammel Kulturplante, der findes i flere Varieteter. »Batavisk Salat« danner Hoveder, der dog ikke er faste af Bygning; Bladene bindes sammen for Bleg- ningens Skyld; den dyrkes (om Efteraaret) til Erstatning for Have- salat. Til Bordpynt benyttes forskellige Varieteter med stærkt kru- sede Blade, saaledes »Hjortelak-Endivie« og »Mos-P2ndivie«. Ingen Endivie-Sort spiller nogen synderlig Rolle i Norden, hverken i Dan- Fig. 147. Batavisk Salat, ca. 1/9 nat. Starr. (Efter Vilinorin). mark eller Norge, hvor den alle- rede for over 200 Aar siden dyr- kedes (i Trondhjem). — En Va- rietet, Julesala[(foliosum), af den senere nævnte Cikorieplante (se Nydelsesplanter) benyttes ogsaa til Salat; de blegede Skud spises hyp- pig i Frankrig og Belgien, sjælden i Danmark. Som Salatblade benyttes end- videre af Kurvblomstrede de unge eller blegede Blade af Mælke- bøtte eller Løvetand_(Tn/vzxncu7n vulgaré), den vel kendte Ukrudts- plante, og af endnu andre; ingen er dog af videre Betydning. Vaar- salat eller Krop salat, norsk Akersalat (Valerianella olitoria), en enaarig Urt af Baldrianfamilien, er ret almindelig vildtvoksende