Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 382

UDK: 5816

Med 335 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 390 Forrige Næste
NÆRINGSPLANTER 171 i Danmark, men kun sjælden i Norge; om Foraaret kan de unge Blade spises; undertiden dyrkes den ogsaa i dette Øjemed. Endelig maa af’ Kurvblomstrede nævnes Kar don (Cynara car- dunculus, Varieteten altilis), hvis Fig. 148. Artiskokhoveder, ca. 1/8 nat. Størr. (Efter Vilmorin). blegede Blade, særlig de tykke Bladribber, benyttes til Gemyse. Stamplanten vokser vildt i Mid- delhavslandene. Kardon, der alle- rede var i Brug hos de gamle Romere, dyrkes af og til ogsaa som Prydplante. Vigtigere end denne er en anden Art af samme Slægt (eller maaske kun en Form af foregaaende) : Artisk ok (Cy- nara scolymus), en fleraarig, 1—2 M. høj og med sine smukt for- mede Blade meget dekorativ Plan- te. Blomsterstandene, Kurvene, der i Tværmaal er 7—11 Cm., bruges til Gemyse. De forneden stærkt opsvulmede Blade (»Svø- bet«), der omgiver de violette Blomster, og den Del af Kurven, den saakaldle »Stol« , hvorpaa Blomsterne sidder, spises raa eller kogte eller serverede paa anden Vis. Spinat (Spinacia oleracea), den i Husholdningen ret almindelig anvendte Plante, er enaarig, fuldt udviklet ca. 1 M. høj og rank. Dens Blade, der er ganske glatte, er trekantet ægdannede eller spyd- dannede. Stænglen bærer talrige smaa Blomster, der ligesom hos de andre nedenfor nævnte Arter er særkønnede og meget uanselige Det er især de større, ved Grun- den af Stænglen samlede Blade, som anvendes til Gemyse, idet de bløde Dele pilles fra, koges, hakkes og stuves. Spinaten dyr- kes i 2 Former, en, hvis Frug- ter bærer Torne, og en anden, hvis Frugter er glatte. Spinaten kendtes ikke af de gamle Grækere og Romere og er forholdsvis sent bleven bekendt i Europa. Navnet er af arabisk Oprindelse; delte og andre Kends- Fig. 149. Spinat, ca. 1/s nat. Størr. (Efter Vilmorin). gerninger lader os formode, at Plantens Hjem er Persien eller der- omkring. Til Europa er den vistnok indført i det 15. Aarh., den dyrkedes i England 1568, og kom i det 16. Aarh. til Norden. Nu dyrkes den almindelig i Danmark og hele Norge (til Vardø), og