Planteverdenen I Menneskets Tjeneste
Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 382
UDK: 5816
Med 335 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
14
PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE
Nytteplanter saavel som over fremmede Egnes! Men det maa paa
Forhaand erkendes, at det er overmaade vanskeligt eller rettere umu-
ligt indenfor en snæver Ramme at samle alle de Plantearter, der
paa en eller anden Vis tjener Menneskene, under dette fælles Syns-
punkt. Derfor tilstræber denne Bogs Blade kun at give et Grundlag
for Opfattelsen af den i det uendelige varierende Nyitegørelse af
Planteverdenen, og det maa haabes, at denne Hensigt i det store
og hele er naaet.
Som bekendt lever Planterne under de mest forskelligartede Om-
givelser; de er i Tidens Løb tilpassede til hver sit Milieu, som giver
dem deres ejendommelige Præg. Der er saaledes mellem Planterne,
der lever i Vand, de egentlige Vandplanter, og Landplanterne en
himmelvid Forskel i hele deres Organisation. Men ogsaa mellem
Landplanterne er der i saa Henseende overordentlig store Forskel-
ligheder.
Nu spiller Omgivelsernes Natur for saavidt en vis Rolle for vor
Betragtning af Planternes Nytte i Menneskelivet, som der er en vis
Sammenhæng mellem den Bund (i vid Forsland), hvorpaa Planterne
lever, og deres Nytteegenskaber. Saaledes findes der indenfor
Vandets rige Planteverden kun meget faa Nytteplanter. Vi skal
først og fremmest søge dem blandt Landplanter. Men blandt disse
er der ogsaa i Henseende til Nyttevirkning uendelig store Forskel-
ligheder, alt efter Bundens Karakter. Blandt de saakaldte Tørke-
planter, saadanne, der sædvanligvis lever i en næringsfattig Jordbund,
i Ørkner, i Klitter, paa Klipper o. s. v., findes faa Nytteplantei'; alt i
alt kan man sige, at Flertallet af vore Nytteplanter har udviklet
sig paa den rige Jord eller paa en saadan, der i Næringsindhold
nærmer sig dertil.
Vor Jordklodes Planteverden er jo endvidere i allerhøjeste Grad
behersket af de klimatiske Forhold. Medens Bundens Beskaffenhed
for Plantelivets hele Udvikling mest er af lokal Betydning, saa
spiller Klimaet jo for hele Jordens Planteverden en langt mere
afgørende og vidtrækkende Rolle. Klimaet er som bekendt en over-
ordentlig sammensat Faktor for alt Liv. Temperatur og Fugtighed
er især vigtige Dele deraf, og blandt disse har den første maaske
endda den væsenligste Indflydelse; jo ringere Varmesum et Sted
ejer, des fattigere Udfoldelse af Plantevæksten, jo større, des rigere.
Derfor finder vi, at Planteverdenen i arktiske Egne i det hele naar
saa kummerlig en Udvikling — Arternes Antal er ringe, og Indivi-
dernes hele Legemsudfoldelse svag. Med Temperaturens Stigen fra
Polerne mod Ækvator vokser ogsaa Muligheden for et rigere Plante-
liv. Arternes Antal forøges, og Individerne udvikler sig stedse
bedre i Henseende til Form og Fylde. Dog — den større Varme
alene er ej nok; ogsaa Fugtighed i Jordbund og Luft er en ganske
nødvendig Betingelse for en rigere Udfoldelse af Plantevæksten.
Med Klimaets Ændring fra Polerne mod Ækvator og den stedse