Planteverdenen I Menneskets Tjeneste
Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 382
UDK: 5816
Med 335 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
INDLEDNING
15
rigere Udvikling af Plantelivet følger, forstaaeligt nok, ogsaa at
Antallet af de Planter, der paa en eller anden Vis er traadt i Men-
neskets Tjeneste, bliver større, jo nærmere Voksestedet er de varme
Egne af Jorden. De arktiske Lande er ikke Hjem for Kulturplanter
af nogen Rang, medens vi i det følgende vil finde, at de tropiske
og subtropiske Egne, hvor Livet udfolder sig i størst Fylde, er langt
de rigeste paa Nytteplanter. I disse Klimater har Stamplanternc
til mangfoldige af vore allervigtigste Nytteplanter deres oprindelige
Hjem, saaledes i Persien og Nabolandene i det sydvestlige Asien,
hvor Biblens Paradis jo var beliggende, Kina, tropiske Lande i
Amerika o. s. v. Men ogsaa i tempererede Egne er mange af vore
Kulturvækster frem-
komne i Tidernes Løb.
Fuldt saa meget for
Planteverdenen som for
Dyrenes Vedkommende
gælder det, at der er en
vid Forskel mellem de
»laveste« Organismer,
d. v. s. dem, der er
enklest udstyrede til
Kampen for Livet, og
de liøjst organiserede
Væsner. Uden at vi her
skal komme nærmere
ind paa at omtale blot
Hovedtrækkene af Or-
ganisationen hos de
mange Titusinder af
Plantearter, skal vi kun
benytte Lejligheden til
at fremhæve, at del i
al Almindelighed sagt
Fig. 1. Forskellige Diatoméer fra Cementkalk,
meget stærkt forstørrede. (Efter N. V. Ussing).
er de højest organiserede Planter, som spiller den største Rolle for
Menneskelivet; det er blandt Blomsterplanterne vi skalsøge Hoved-
massen af Kulturplanterne, medens Hærskarerne af lavere, tildels
mikroskopiske, Planter, de blomsterløse Planter, har langt ringere Be-
tydning lor Menneskelivet. — I Forholdtil A Iger nes store Mængde er
deres Nytte kun svag. De mikroskopiske Diatoméer eller Kiselalger,
saaledes kaldede fordi deres Skaller er overordentlig stærkt impræg-
nerede med Kiselsyre, lever nu i et stort Antal Arter i fersk og salt
Vand, men er uden Betydning. Hvor de derimod i fossil Tilstand har
dannet ofte mægtige Lag i Jorden: Molér, Kiseljord, Infusoriejord,
har de givet et Materiale, som finder forskelligartet Udnyttelse: til
Isolering ved Dampanlæg, ved Dynamitfabrikation (Moléret opsuger
Nitroglycerin) osv. Et Billede af forskellige Former af Kiselalger fra