Planteverdenen I Menneskets Tjeneste 1906

INDLEDNING 15 rigere Udvikling af Plantelivet følger, forstaaeligt nok, ogsaa at Antallet af de Planter, der paa en eller anden Vis er traadt i Men- neskets Tjeneste, bliver større, jo nærmere Voksestedet er de varme Egne af Jorden. De arktiske Lande er ikke Hjem for Kulturplanter af nogen Rang, medens vi i det følgende vil finde, at de tropiske og subtropiske Egne, hvor Livet udfolder sig i størst Fylde, er langt de rigeste paa Nytteplanter. I disse Klimater har Stamplanternc til mangfoldige af vore allervigtigste Nytteplanter deres oprindelige Hjem, saaledes i Persien og Nabolandene i det sydvestlige Asien, hvor Biblens Paradis jo var beliggende, Kina, tropiske Lande i Amerika o. s. v. Men ogsaa i tempererede Egne er mange af vore Kulturvækster frem- komne i Tidernes Løb. Fuldt saa meget for Planteverdenen som for Dyrenes Vedkommende gælder det, at der er en vid Forskel mellem de »laveste« Organismer, d. v. s. dem, der er enklest udstyrede til Kampen for Livet, og de liøjst organiserede Væsner. Uden at vi her skal komme nærmere ind paa at omtale blot Hovedtrækkene af Or- ganisationen hos de mange Titusinder af Plantearter, skal vi kun benytte Lejligheden til at fremhæve, at del i al Almindelighed sagt Fig. 1. Forskellige Diatoméer fra Cementkalk, meget stærkt forstørrede. (Efter N. V. Ussing). er de højest organiserede Planter, som spiller den største Rolle for Menneskelivet; det er blandt Blomsterplanterne vi skalsøge Hoved- massen af Kulturplanterne, medens Hærskarerne af lavere, tildels mikroskopiske, Planter, de blomsterløse Planter, har langt ringere Be- tydning lor Menneskelivet. — I Forholdtil A Iger nes store Mængde er deres Nytte kun svag. De mikroskopiske Diatoméer eller Kiselalger, saaledes kaldede fordi deres Skaller er overordentlig stærkt impræg- nerede med Kiselsyre, lever nu i et stort Antal Arter i fersk og salt Vand, men er uden Betydning. Hvor de derimod i fossil Tilstand har dannet ofte mægtige Lag i Jorden: Molér, Kiseljord, Infusoriejord, har de givet et Materiale, som finder forskelligartet Udnyttelse: til Isolering ved Dampanlæg, ved Dynamitfabrikation (Moléret opsuger Nitroglycerin) osv. Et Billede af forskellige Former af Kiselalger fra