Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

NÆRINGSPLANTER 177 udbredt som Køkkenurt i det meste af Europa. Dyrkningen er særlig foretaget i England, og herfra stammer de dyrkede Former. Anvendelsen af Bladene, især Stilkene, er jo vel kendt; de indehol- der Æblesyre og Oksalsyre, der giver dem den friske, men meget sure Karakter. Den unge Blomsterstand kan benyttes som Blom- kaal. Flere Arter Rabarber dyrkes som Prydplanter. Køkkenurter, hvis underjordiske Dele, de under Jorden voks- ende Stængler (de saakaldte Rodstokke) eller Rødder, benyttes til Gemyse, kan sammenfattes under Benævnelsen Rodfrugter; ad- skillige Slags Rodfrugter anvendes dog ogsaa til Fodring af Husdy- rene (se Foderplanter). Fælles for Rodfrugterne er, at de Organer, som spises, alle er mere eller mindre stærkt opsvulmede og inde- holder rigelige Mængder Næringsstof, der egentlig er til Brug for Planten i den følgende Vækstperiode. Ligesom i Kornsorternes Frø findes der i Rodfrugterne navnlig megen Stivelse eller et dermed beslægtet Næringsstof, sjældent Sukker eller Æggehvidestoffer. Mange Rodfrugter spiller som Fødemiddel en meget stor Rolle i Menne- skelivet. Vi begynder med de Køkkenurter, der i videste Forstand giver Kartofler (norsk Poteter). Af disse er Kartoffelplanten (So- lanum tuberosum) langt den vigtigste. Den hører til den samme store Slægt, hvortil Tomatplanten og Ægplanten (S. 110) henregnes, Slægten Natskygge; et Par Arter er vildtvoksende i Norden, men uden økonomisk Betydning. Kartoffelplanten er let kendelig; den ca. 50 Cm. høje Urt har en kantet eller svagt vinget Stængel og stærkt delte Blade, og dens Blomster er samlede i Skærme i Spid- serne af de ikke talrige Skud, hvormed Stænglen grener sig. Frug- terne, der ikke faar Lejlighed til at modnes i Norden, er kuglerunde og gulgrønne Bær af Størrelse som Kirsebær; de indeholder tal- rige Frø. Mest af Interesse er Kartoffelplantens Knolde, der dannes paa Spidsen af den rigt forgrenede Rodstoks lange, tynde Skud; disse Skud bliver i Lyset til overjordiske Planter, nye Individer, om man vil, medens de i Mørket kun danner Knolde i deres Spidser; af denne Aarsag hypper man Kartoffelplanten, d. v. s. man kaster en lav Vold op om Grunden af de i Række opvoksede Planter, og der- ved bliver Knopperne i de nederste Bladhjørner, som uden Hypning vilde have udviklet sig til grønne Skud, nu til lange, blege »Udlø- bere«, der danner en Kartoffel i sin yderste Spids. Ved Hypning- forøges altsaa Produktionen af Kartofler udover det naturlige. Knol, dene, der hos Kulturformerne har en meget forskellig Farve: hvid; gul, rød til violet eller brun, bærer yderst en tynd Skal af Kork, indenfor Skallen findes det omfangsrige Væv af tyndvæggede Celler som indeholder Stivelsen; naar nogle Kartofler ved at koges bliver »melede«, beror det paa, at disse Celler under Kogningen let skilles føa hverandre. Paa Knoldenes Overflade ser man hist og her nogle