Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

NÆRINGSPLANTER 185 hvorfra del af Knoldene fremstillede Mel, Vestindisk Arrowroot, siden Slutningen af det 18de Aarh. eksporteres; Melet anvendes til Mad og til Lægemidler. — Ostindisk Arrowroot faas af Rod- stokkene af flere Arter Curcuma (Ostindien) og af Tacca pinnatifida’s Rodstok; sidstnævnte lever i Syd-Asien og paa Ny Guinea. Au- stralsk Arrowroot fremstilles af Rodstokken af flere Canna-Arter, der dyrkes overalt i Troperne; i vore Haver ses Canna som Deko- rationsplante i Bladgrupper. Tar o (Colocasia antiquorum) hører ligesom vor vildtvoksende Galla til Arumfamilien og trives paa fugtige Steder. Den har en enkelt Knold, der kan blive paa Størrelse med et Barnehoved, og Udløbere, som svulmer knoldformet op i Spidsen. Fra den store Knold skyder de store, skjolddannede Blade paa lange Stilke frem; tillige en Blomsterstand med den for Arumfamilien ejendommelige Bygning. Knoldene er meget næ- ringsrige, de skal indeholde indtil 57 pCt. Stivelse, men desuden i raa Tilstand et skarpt Stof, som foi'svinder ved Kogning og anden Behandling. I Troperne, hvortil Taro er udbredt fra sit Hjem i Syd-Asien, spiller den, ligesom en nær beslægtet Art, Alocasia macro- rhiza, en ret betydelig Bolle som Køkkenurt; ikke alene Knoldene spises, som Kartofler hos os, men ogsaa Bladene benyttes i Hus- holdningen. I Øst-Afrika dyrkes saaledes fire Varieteter. Allerede paa Plinius’ Tid var Planten kom- men til Ægypten. — I danske Haver kan den dyrkes som Pryd- plante paa samme Vis som Canna. De smaa Knolde af forskellige Planter benyttes paa samme Maade som de i det foregaaende omtalte Planters. Fig. 165 giver os Bille- det af Knoldene af en til Læbe- blomstrede hørende Plante (Stachys Sieboldii), der er nær beslæg- tet med vore paa Enge og i Skove voksende Galtctand-Arter; af disse har Smalbladet Galtetand ogsaa smaa, men ikke benyttede Knolde. Den nævnte Art, der stammer fra Øsl-Asien, og som først i den seneste Tid dyrkes i flere europæiske Lande, t. Eks. i Frank- rig, har let kendelige Knolde, der ved Indsnøringer er delte i ulige store Partier; de benævnes i Handelen Stachys-Knolde og er af ret betydelig Næringsværdi. Hver Plante giver et stort Antal Knolde. — I samme Verdensdel som KarlofTelplanten (Syd-Amerikas Ander) Planteverdenen 1 Menneskets Tjeneste. 24 Fig. 165. Stachys-Knolde?^Foroven til venstre en hel Plante, meget formind- sket. (Efter Nicholson).