Planteverdenen I Menneskets Tjeneste
Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 382
UDK: 5816
Med 335 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
NÆ RI NGS PLA NT ER
193
Betydning i materiel Henseende. Fra Syd-Europa bredte Brug og
Avl af Rødløg sig Nord paa.
Rødløg cr toaarig, ca. 60 Cm. høj; Stænglen er oppustet paa et
Stykke nedenfor Midten, og Bladene er trinde og hule, Blomsterne
grønlighvide. Rødløg dyrkes nu i en Mængde Varieteter (»Spanske
Løg« er de største og mildeste i Smagen); Adskillelsen sker ved
Løgets Farve (rød til gul eller sølvhvid) og Størrelse. Dyrkningen
er udbredt til alle civiliserede Lande af Jordkloden; i Norge kan
den finde Sted til 68° n. Br. Frøene saas om Foraaret og Løgene
høstes om Efteraaret (August). En Mængde Løg, særlig »Spanske«,
indføres dog til Norden.
Skalotteløg (A. ascalonicum) har syldannede Blade og hvide
eller lilafarvede Blomster, men disse og Frø kommer sjælden til
Udvikling i Norden. Formerin-
gen sker da ved Biløg, som i
stort Antal dannes ved Moder-
løget; dette (F'ig. 177) er skævt
ægformet og forholdsvis lille;
de ydre Skæl er gulbrune, de
indre violette. Skalotten stam-
mer sandsynligvis fra Lilleasien;
dens latinske Navn (Artsnavnet)
har den fra Ascalon i Palæstina,
og deraf er det i Norden an
vendte Navn afledet; nogle me-
ner, at den kun er en Kultur-
Fig. 177. Skalotteløg, ca. halv Størrelse.
(Efter Vilmorin).
form af Rødløg; dens Historie
kan følges tilbage lil vor Tids-
regning. Skalotteløg dyrkes og
anvendes maaske knapt saa meget som Kødløg, men bruges dog i
Mængde og paa samme Vis; desuden til Pickles o. Ign.
Pibeløg eller Vinterløg (A. fistiilosurn) ligner Rødløg derved,
at Stænglen er oppustet nedenfor Midten. Løget er aflangt-ægformet
og fleraarigt. Planten hører hjemme i Sibirien og kom over Rus-
land til Europa i det 16de Aarh.; den dyrkes ikke meget i Norden.
Hvidløg (A. sativuni) er 60—90 Cm. høj og har flade Blade og
smudsig hvide Blomster, der sidder faa sammen og gerne er golde;
mellem Blomsterne findes smaa Bladknopper, Yngleløg, som efter at
være løsnede og faldne til Jorden, kan tjene til Plantens Formering.
Løgene er hvide og næsten kugleformede; Moderløget har efter endt
Udvikling talrige Biløg, hvorved Planten ligesom Skalotten formeres
i Naturen og Praksis. Løget har en overordentlig skarp Smag og
Lugt. Dyrkningen er af mindre Betydning i Norden, men Løgene
anvendes dog ret almindelig.
Hvidløg hører hjemme paa Kirgiserstepperne og har ligesom
Rødløg været dyrket fra de ældste Tider af, baade i Øst-Asien og i
Middelhavsomraadet, først og fremmest i Ægypten (se ovenfor);
25