Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

NÆ RI NGS PLA NT ER 193 Betydning i materiel Henseende. Fra Syd-Europa bredte Brug og Avl af Rødløg sig Nord paa. Rødløg cr toaarig, ca. 60 Cm. høj; Stænglen er oppustet paa et Stykke nedenfor Midten, og Bladene er trinde og hule, Blomsterne grønlighvide. Rødløg dyrkes nu i en Mængde Varieteter (»Spanske Løg« er de største og mildeste i Smagen); Adskillelsen sker ved Løgets Farve (rød til gul eller sølvhvid) og Størrelse. Dyrkningen er udbredt til alle civiliserede Lande af Jordkloden; i Norge kan den finde Sted til 68° n. Br. Frøene saas om Foraaret og Løgene høstes om Efteraaret (August). En Mængde Løg, særlig »Spanske«, indføres dog til Norden. Skalotteløg (A. ascalonicum) har syldannede Blade og hvide eller lilafarvede Blomster, men disse og Frø kommer sjælden til Udvikling i Norden. Formerin- gen sker da ved Biløg, som i stort Antal dannes ved Moder- løget; dette (F'ig. 177) er skævt ægformet og forholdsvis lille; de ydre Skæl er gulbrune, de indre violette. Skalotten stam- mer sandsynligvis fra Lilleasien; dens latinske Navn (Artsnavnet) har den fra Ascalon i Palæstina, og deraf er det i Norden an vendte Navn afledet; nogle me- ner, at den kun er en Kultur- Fig. 177. Skalotteløg, ca. halv Størrelse. (Efter Vilmorin). form af Rødløg; dens Historie kan følges tilbage lil vor Tids- regning. Skalotteløg dyrkes og anvendes maaske knapt saa meget som Kødløg, men bruges dog i Mængde og paa samme Vis; desuden til Pickles o. Ign. Pibeløg eller Vinterløg (A. fistiilosurn) ligner Rødløg derved, at Stænglen er oppustet nedenfor Midten. Løget er aflangt-ægformet og fleraarigt. Planten hører hjemme i Sibirien og kom over Rus- land til Europa i det 16de Aarh.; den dyrkes ikke meget i Norden. Hvidløg (A. sativuni) er 60—90 Cm. høj og har flade Blade og smudsig hvide Blomster, der sidder faa sammen og gerne er golde; mellem Blomsterne findes smaa Bladknopper, Yngleløg, som efter at være løsnede og faldne til Jorden, kan tjene til Plantens Formering. Løgene er hvide og næsten kugleformede; Moderløget har efter endt Udvikling talrige Biløg, hvorved Planten ligesom Skalotten formeres i Naturen og Praksis. Løget har en overordentlig skarp Smag og Lugt. Dyrkningen er af mindre Betydning i Norden, men Løgene anvendes dog ret almindelig. Hvidløg hører hjemme paa Kirgiserstepperne og har ligesom Rødløg været dyrket fra de ældste Tider af, baade i Øst-Asien og i Middelhavsomraadet, først og fremmest i Ægypten (se ovenfor); 25