Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

194 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE bekendt er ogsaa Jødernes Brug af Hvidløg og deres Klage (det gamle Testamente) over Savnet af dem under Vandringen i Ørke- nen. I Syd-Europa spises Hvidløg jo i stor Mængde, især i Faste- tiden, af den jævne Befolkning. Meget har Hvidløg været anvendte til Lægemidler og de benyttes vel endnu i adskillige Egne til Hus- raad. Allerede i Henrik Harpe- streng’s Danske Lægebog nævnes de under Navnet »Knofløk«. Skovløg eller Roka ni bolløg (A. scorodoprasurn), der er vildt- voksende i Skove i Danmark (sjæl- den i Norge), dyrkes ogsaa, men ikke meget ofte; Løgets Smag er mildere end af Hvidløg. Fig. 178. Hvidløg, ca. 1li nat. Størr. (Efter Vilmorin). Asparges cr de blege, underjor- diske Skud af Asp ar ges planten (Asparagus officinalis'), hvis Udseende er saa vel bekendt fra vore Haver, naar de underjordiske Skud ikke længere »stikkes«, men faar Lov at vokse op med deres store, smukke »Toppe« paa Ryg- gen af snorlige Jordvolde; senere paa Høsten spættes de rødt af de smaa, højrøde Bær. Planten er fleraarig. Fra dens Rodstok (Fig. 179) udgaar en stor Mængde Rødder til alle Sider og opad de før- nævnte Skud, Aspargesskuddene, der er fingertykke og bærer smaa skældannede Blade; disse sidder tættest mod Spidsen af Skud- dene, »Hovedet«. Ogsaa paa de over- jordiske, grønne Skud, »Toppene«, er Bladene formede som smaa Skæl; alle de grønne »Naale« er ikke Blade , men smaa Skud, der ud- fører det Arbejde, som Bladene sæd- vanligvis maa gøre, naar de er normalt udviklede. Blomster- ne er kun smaa og Fig. 179. Aspargesplantens underjordiske Del, */4 nat. Størr. (Efter Nicholson). uanselige, gulgrønne. Om Efteraaret gulnes Toppene og dør efter- haanden bort, men allerede da er der paa Rodstokken dannet nye Knopper, som i den følgende Forsommer udvikles til »Asparges«,